eller gå til Alle emner

Under 18 år, gravid og i tvivl om abort?

Få gode råd til, hvad du kan gøre for at finde afklaring, hvis du er blevet gravid i en tidlig alder og overvejer abort.

MØD_Top_Abort_200px

Stil disse spørgsmål, hvis du er i tvivl om abort

  • Dine personlige forhold

    • Hvordan har du haft det, siden du opdagede graviditeten?
    • Hvordan føler du dig rustet til at blive mor? 
    • Vil du kunne klare at være enlig mor, hvis du skal være det?
    • Hvordan tror du, at en eventuel abort vil påvirke dig?
  • Dit forhold til ham, du venter barn med?

    • Hvordan er dit forhold til ham du venter barn med? 
    • Er han klar til at blive far?
    • Hvad mener han om graviditeten?
    • Hvad mener han om abort?
    • Hvad betyder hans holdning til graviditet og abort for din beslutning?
  • Din familie

    • Kender dine forældre til graviditeten?
    • Hvad vil de sige til, at du gennemfører graviditeten?
    • Hvad vil de sige til, at du vælger en abort?
    • Hvordan vil dine forældre og andre i din familie kunne støtte dig?
  • Dine venner og veninder

    • Hvordan vil dine venner kunne støtte dig, hvis du vælger en abort og bagefter bliver ked af det?
    • Hvad vil det betyde for dine venskaber, hvis du vælger at gennemføre graviditeten?

    Du kan også læse vores artikel om at være blandt de første i vennekredsen til at blive mor.

  • Din boligsituation

    • Hvis du bor hos dine forældre, kan du så blive boende, hvis du gennemfører graviditeten?
    • Hvem kan hjælpe dig, hvis du skal finde dit eget sted at bo?
    • Er du skrevet op til en lejlighed i et boligselskab?
  • Din uddannelse og fremtid

    • Hvordan ser du muligheden for, at du kan fortsætte din skolegang, hvis du gennemfører graviditeten?
    • Hvad tror du muligheden er for, at du kan begynde på eller fortsætte en uddannelse, hvis du bliver mor?
    • Hvem vil kunne støtte dig i at få uddannelse og rollen som mor til at gå op i en højere enhed?