Bragt på Altinget.dk den 19. september 2017.
Regeringen vil gøre det mere enkelt for familier at komme igennem en skilsmisse. I forsommeren blev et nyt system præsenteret, som fremover skal håndtere de knap 100.000 årlige familieretlige sager. Mødrehjælpen og Red Barnet hilser udspillet velkomment. Det tager fat i nogle af de problemstillinger, vi længe har peget på. Hensynet til barnet prioriteres og systemet gøres mere simpelt. Der etableres en børneenhed i de nye Familieretshuse. Forholdsvis enkle sager (kaldet ’grønne’ og ’gule’) skal behandles i Familieretshuse i stedet for som nu i forskellige offentlige instanser. Tilsvarende skal komplekse sager (’røde’ sager) afgøres i Familieretten. Det er kærkomne forbedringer, for forvirring er det sidste, skilsmissefamilier har brug for.
Men hvis vi for alvor skal tage barnets perspektiv, så mener vi, at der er et par ting, der skal tages højde for i den fremlagte model. For det første skal vi sikre, at den fornødne faglige kvalitet og sammenhæng mellem de to instanser tilgodeses. I det nuværende system er vores organisationer ofte vidner til, at én myndigheds særlige viden om et barn eller en familie overses, når en anden myndighed skal træffe en afgørelse i en sag. For det andet skal vi af hensyn til det fremtidige samarbejde mellem forældrene om barnet sikre, at Familieretshuset har mulighed for at lave en solid og tværfaglig sagsoplysning af de komplicerede sager. Og sikre at de sager, der ender i Familieretten, følges helt til dørs og samles op af Familieretshuset.
Lad os give et eksempel:
Et barn har gennem længere tid været i mistrivsel i skolen. En bekymret lærer laver en underretning til kommunen, der iværksætter en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen viser, at der er høj grad af konflikt mellem mor og far, blandt andet om økonomi og samvær, og det påvirker barnet meget i hverdagen. Sideløbende er forældrene ved at få fastsat samvær og børnebidrag i Statsforvaltningen. I forbindelse med afgørelsen har Statsforvaltningen ladet en børnesagkyndig høre barnet. Barnet gav ikke indtryk af at være i mistrivsel, men fremstod blot som et stille og lidt introvert barn. Statsforvaltningen får derfor ikke undersøgt til bunds, hvad der er årsag til barnets mistrivsel i skolen, og om samværsordning eller relationen til forældrene er med til at skabe denne. Der træffes en afgørelse uden, at den samlede viden om familien bringes i spil.
Det er sådanne situationer og problematikker, vi gerne skulle undgå i det nye familieretlige system. Fremtidens Familieretshuse skal sikre både stærkt samarbejde mellem faggrupper og instanser, herunder også Børnehusene, og høj kvalitet i de socialfaglige udredninger, hvis vi for alvor skal tage os af børn i en svær situation. De børneenheder, som skal etableres i Familieretshusene, skal både have socialfaglige, psykologiske og pædagogiske fagpersoner, som kan se samlet på barnet og familien. Vi frygter, at politikerne ikke i tilstrækkelig grad har forstået, at det ikke kun handler om ord, når vi taler om at sikre tværfaglighed og kvalitet i det ny system. Det handler i høj grad også om at allokere tilstrækkelige ressourcer, så vi kan realisere visionen om bedre at sikre barnets tarv ved styrke de faglige kompetencer, der er til stede.
Et andet vigtigt aspekt i det nye system er at sikre sammenhæng og bedst muligt udfald for børn og familier, når sager er komplicerede.
Det er vigtigt for barnet og familien, at der arbejdes på at lande holdbare løsninger for familien og deres fremtidige samarbejde, også i de komplekse sager. Erfaringerne viser, at det ofte er muligt – og det nye system skal forbedre disse muligheder. Det er derfor vigtigt, at Familieretshuset får mulighed for og ressourcer til at afslutte så mange komplekse sager som muligt.
Komplekse sager, der skal overgå til Familieretten, skal håndteres med samarbejde. Regeringen lægger op til, at Familieretshusets tværfaglige medarbejdere i tæt samarbejde med kommunen skal sikre, at en kompliceret sag er fuldt oplyst, når den overdrages til Familieretten. Denne procedure har medført indsigelser fra Dommerforeningen, som gerne ser, at Familieretten får mulighed for at samle sagens oplysninger på ny. Bekymringen er for så vidt reel nok, for selvfølgelig skal Familieretten ikke afgøre sager på et mangelfuldt grundlag.
Men vi mener ikke, at løsningen er at forlænge processen og spilde ressourcer på dobbeltarbejde. Derfor mener vi, at overdragelsen bør ske ved, at de medarbejdere, der har forestået udredningen i Familieretshuset, direkte overdrager sagen til den ansvarlige dommer i Familieretten. Vi mener desuden, at det bør overvejes, at Familieretten også tilsvarende styrkes med børnefaglig kompetence, så det er ikke kun er en dommer med juridisk baggrund, der skal afgøre sagen. Hvis retten finder, at der er behov for at indhente nye oplysninger, eksempelvis ved mistanke om vold eller svær psykisk sygdom, skal Familieretshuset være ansvarlig for at afdække dette, gerne i samarbejde med Børnehusene, hvis de allerede er på banen ift. familien
Vistnok kræver denne konstruktion smidigt samarbejde mellem de to instanser, men det er nødvendigt for at skabe et sammenhængende og egentligt enstrenget system for familierne.
Vi opfordrer derfor politikerne til at tænke styrket tværfaglighed og sammenhæng i hele forløbet og på tværs af myndigheder, når de nu sætter sig ved forhandlingsbordet. Det er det mindste, vi kan gøre for børnene, når deres forældre går fra hinanden.
Læs debatindlæget på Altinget.dk
