Giv en flyverdragt

Alle børn skal have lov til at glæde sig til vinteren

Giv en flyverdragt og hjælp et udsat barn med at holde varmen

Børnefattigdom i Danmark

Ifølge Danmarks Statistik vokser mere end 49.500 børn op i fattigdom. Økonomien i familierne kan være væltet af skilsmisse, sygdom eller mistet arbejde, der gør at forældrene har mistet fodfæstet for en stund.

En undersøgelse blandt Mødrehjælpens Familiepanel viser, at 6 ud af 10 familier har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd. Børnene bliver også ramt socialt, fordi der ikke er råd til ting som fritidsaktiviteter og fødselsdage.

En opvækst i fattigdom kan sætte spor langt ind i voksenlivet – både socialt, økonomisk, helbredsmæssigt og psykologisk.