Børnetøjsbutikker i Nord- og Midtjylland

Mødrehjælpens butik i Randers

Østergade 2, 8900 Randers
butik-frivillig-moedrehjaelpen

Velkommen indenfor i vores hyggelige butik

I butikken kan du altid gøre dig en god handel og på samme tid støtte en god sag. Overskuddet af salget går til lokalforeningens egne aktiviteter for gravide, børnefamilier og forældre i Randers og omegn samt det landsdækkende rådgivningsarbejde i Mødrehjælpen. Læs mere om, hvordan dit køb gavner Mødrehjælpens arbejde.

Om butikken

I vores butik sælger vi altid velholdt børnetøj, legetøj og udstyr til børnene. Du har mulighed for at amme og skifte dit barn, og desuden har vi en hyggekrog, hvor børnene kan muntre sig, mens mor og far går på opdagelse i butikken.

Vi bliver glade for din donation

Har du velholdt brugt børnetøj, legetøj, udstyr til børn fra 0 år til omkring 10 år, modtager vi det meget gerne i butikkens åbningstid. Alt tøj vaskes og stryges, og alt legetøj og udstyr rengøres, inden det sælges videre. Læs her, hvilken forskel din donation gør.

Hvem er butiksfrivillig?

Alle i Mødrehjælpens butikker arbejder frivilligt, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, så kan du melde dig via nedenstående link, og blive kontaktet af nærmeste butik. Du kan også besøge en butik nær dig, hvor du kan tale med butiksfrivillige om arbejdet i en Mødrehjælpsbutik. Læs mere om det frivillige arbejde i butikkerne her.

Vejledende åbningstider:

Mandag-fredag: 10-17
Lørdag: 10-13

Se eventuelle ændringer i åbningstiden (f.eks. omkring ferie og højtider) på Facebook.

Adresse og kontakt:

Østergade 2
8900 Randers
Telefon: 27 83 33 60
Mail: Ran.butik@mhj-lokal.dk

Få den nyeste viden