Partnerskaber

Familiens Hus

Familiens Hus findes i Esbjerg og Høje Taastrup og er et ambulant tilbud til sårbare forældre under 30 år.

Målet med Familiens Hus er at klæde brugerne på til forældreskabet samt til uddannelse og job efter barsel.

I Familiens Hus har forældre under 30 år en samlet indgang til relevant hjælp og støtte. Her kan de unge forældre deltage i arrangementer og foredrag, få gode råd og inspiration til at skabe den bedste start for sig selv, barnet og familien. Derudover kan de deltage i længere og kortere kursusforløb målrettet uddannelse og job.

Familiens Hus er et partnerskab mellem Mødrehjælpen og henholdsvis Esbjerg Kommune og Høje Taastrup Kommune. I Familiens Hus er socialrådgivere, jordemødre, sundhedsplejersker, uddannelses- og erhvervsvejledere og psykologer samlet under ét tag, hvilket sikrer en helhedsorienteret støtte til de unge.

I Familiens Hus kan brugerne blandt andet deltage i:

  • Åbne arrangementer og foredrag
  • Et individuelt tilrettelagt forløb
  • Personlige samtaler og støtte
  • Fællesaktiviteter så som fødselsforberedelse, mødregruppe og forældrecafé
  • Uddannelses- og erhvervsvejledning
  • Virksomhedspraktik og uddannelsespraktik
  • Hverdagsskole (madlavningskursus, håndværkertips, budgetlægning med mere)
  • Mentorordning

Kontakt til Familiens Hus

Esbjerg
Familiens Hus
Darumvej 110-112
6705 Esbjerg
Telefon: 76 16 52 00

Høje Taastrup
Familiens Hus
Gadehavegårdsvej 7
2630 Taastrup
Telefon: 21 19 69 96

Kom med inden for i Familiens Hus

Høje Taastrup kommune har lavet en video om tilbuddene i Familiens Hus. Se den herunder:

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.