Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen
I fire år har jeg været direktør i Mødrehjælpen. I de år har jeg set, hvordan børnefamilier med lave indkomster, herunder familier på overførselsindkomster, kæmper en daglig kamp for at få enderne til at mødes.
Og jeg har set, hvordan børnefamiliernes økonomiske problemer kun er blevet forværret. Ikke mindst det seneste år, hvor inflationen har raset.
Familiernes økonomiske problemer bliver mere alvorlige
For fire år siden havde familierne ikke råd til fx sports- og fritidsaktiviteter, børnefødselsdage, ferier, elektronisk skoleudstyr og koloni med skolen. Det var slemt nok i sig selv.
Nu har mange børnefamilier knap råd til basale madvarer som mælk, grøntsager og babymad. De har ikke råd til vintertøj til deres børn. De kan ikke betale deres varme- og elregninger. Og for tiden hører vi om flere, som ikke kan betale deres husleje og risikerer at blive smidt ud af deres bolig.
I sidste uge fortalte en af Mødrehjælpens socialrådgivere mig om en enlig mor, som er blevet smidt ud af sit og børnenes hjem. Nu er hun flyttet ind til børnenes mormor mere end 50 kilometer fra børnenes skole og institution.
Samtidig ligger moren søvnløs om natten. Hun er bekymret over sin økonomi og kæmper for at komme ovenpå efter først en stresssygemelding, dernæst en fyring – efterfulgt af angst og depression.
Børnene bekymrer sig. De har ondt i maven. Og de er triste.
Børnefattigdom betaler sig aldrig
De seneste to årtier er det blevet sværere og sværere at bryde den sociale arv. Det er dybt bekymrende.
Seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 56.500 børn vokser op i relativ fattigdom i Danmark. Og selvom det er færre nu end for fire år siden, så er det stadig ikke godt nok.
Fattigdom sætter negative spor i livet. Børnene trives dårligere, de er uden for fællesskaber, og de har dårligere helbred. Samtidig klarer de sig dårligere i voksenlivet. De får fx kortere eller ingen uddannelse, flere sundhedsproblemer og står oftere uden for arbejdsmarkedet som voksne.
Fattigdom har ikke alene store konsekvenser for den enkelte, men er på den lange bane også dyrt for samfundet.
Ambitionerne for at gøre op med børnefattigdom har ikke manglet i denne regeringsperiode. Og bekæmpelse af børnefattigdommen var en central del af regeringens forståelsespapir. Regeringen nedsatte først en Ydelseskommission. Ligesom der i starten af regeringsperioden blev afsat penge til et midlertidigt børnetilskud målrettet de fattigste familier. Regeringen har sidenhen landet en kontanthjælpsreform med bl.a. et fritidstillæg og en omlægning af ydelserne, der har forsøgt at afbøde konsekvenserne.
Men vi er langtfra i mål.
Brug for nytænkning på beskæftigelses- og socialområdet
Der er ingen tvivl om, at alle dem, der kan arbejde, skal arbejde. For hver gang en ledig kommer i arbejde, er det en succes for den enkelte og for samfundet. Det er godt at bidrage til samfundet. Det er godt at være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Det er godt for børnene at se, at deres forældre går på arbejde.
Virkeligheden er dog, at langt størstedelen af dem, som vi hjælper i Mødrehjælpen, ikke parate til at træde ind på arbejdsmarkedet. Mange af dem er nemlig også udfordret psykisk, fysisk og socialt. Og derfor er det afgørende, at vi tilbyder helhedsorienteret hjælp i den rigtige rækkefølge.
Vi kan alle blive ramt af livet. Hvad enten det er i form af et dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse, depression, arbejdsløshed eller et uheldigt fald ned ad trappen. Derfor håber jeg, den kommende regering er parate til at tage livtag med børnefattigdom en gang for alle.
Vi skal sikre, at alle børn får de samme muligheder. Vi skal give lavtlønnede familier et større økonomisk overskud. Og overførselsindkomsterne bør i højere grad følge lønudviklingen. Beskæftigelses- og socialområdet skal samtænkes, så man fra offentlig side også hjælper forældrene med deres sociale problemer. Arbejdsmarkedet skal være mere fleksibelt. Og vi skal have genindført en ny fattigdomsgrænse, så vi bedre kan følge udviklingen.
For fattigdom er ikke for børn.
Debatindlægget er Bragt i Altinget den 05.10.2022
