Af Ninna Thomsen, Direktør i Mødrehjælpen
I Mødrehjælpen mødte vi for nyligt en dreng på otte år i vores ambulante behandling. Lad os her give ham navnet Oliver. Hans forældre er skilt i en syv-syv-ordning. Forældrene er ofte i konflikt, og hjemmet har været præget af psykisk vold. Oliver har svært ved at sove, og han kæmper med tanker om at gøre skade på sig selv.
Oliver starter i et forløb i en af Mødrehjælpens voldsindsatser, og hans rådgivervurderer, at det hjælper ham at have et neutralt og fortroligt rum, hvor han kan dele,hvordan det er at være ham. Men efter noget tid beslutter faren, at han ikke længere vil give samtykke til, at drengen må fortsætte, og på trods af at Mødrehjælpen i fleretelefonsamtaler prøver at gå i dialog med faren, må Oliver afbryde sit forløb og står så uden behandling og samtale.
Olivers eksempel står desværre ikke alene. Ifølge den nyeste version af Barnets Lov,der skal førstebehandles i Folketinget 14. april, kræver det nemlig, at begge forældresamtykker til rådgivning og hjælp til barnet, medmindre der er tale om børn i misbrugsramte hjem. Men hvad med rådgivning til børn, der er vokset op i eksempelvisvoldsramte familier?
“Det er et kæmpe problem, at børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet, ikke vil kunne modtage ambulant behandling hos encivilsamfundsorganisation uden forældrenes samtykke” siger Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
Det er et kæmpe problem, at børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet, ikke vil kunne modtage ambulant behandling hos en civilsamfundsorganisation udenforældrenes samtykke, fordi §41 i Barnets Lov alene gælder for børn, der har forældremed misbrugsproblemer.
Børn i klemme
Umiddelbart kan man måske tænke, at det lyder meget fornuftigt, at forældre skal give samtykke til, at fagpersoner taler med deres barn, men sagen er, at vi i Mødrehjælpen ofte oplever, hvordan børn som Oliver kommer i klemme og ikke kan modtagebehandling. Enten fordi en af forældrene ikke vil give samtykke til behandlingen, eller fordi barnet eller den anden forælder frygter for repressalierne og derfor ikke tør anmode om samtykket.
Fra forskning og mange års erfaring med at hjælpe børn ved vi, at det er vigtigt, at børn, der har haft eller fortsat har voldsomme oplevelser i familien, får mulighed for at tale om det svære i familien med andre. På samme måde, som hvis et barn er udsat for en bilulykke. Der er ofte tale om børn, der har massive følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder som følge af volden, og som har brug for behandling og samtaler.
Får barnet ikke mulighed for at tale om de svære ting, kan det få stor betydning for barnets trivsel og udvikling. Barnet kan have meget svært ved at koncentrere sig i skolen, udvikle angst, have svært ved at styre sin vrede, have svært ved at være sammen med venner og familie og måske lukke sig meget inde i sig selv.
Grundet samtykkeproblematikken får disse børn ikke den nødvendige hjælp. Derfor var det et godt og vigtigt skridt for børns rettigheder i det oprindelige udkast til BarnetsLov, at det ikke længere ville være forældrenes manglende samtykke, som forhindrer børnenes mulighed for at modtage behandling. Og derfor skal muligheden forrådgivning og hjælp til børn i voldsramte familier tilbage i Barnets Lov.
Navnet Oliver er opdigtet af hensyn til barnet og familien.
Bragt i Altinget 11. april 2023
