Selvforsørgelse handler om andet end ydelser
Spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, kommer op hver gang, der diskuteres ydelser. Det gjorde det også, da kontanthjælpsloftet blev indført i 2016. En evaluering fra Beskæftigelsesministeriet viste dog efterfølgende, at kun få hundrede var kommet i arbejde. Det skal holdes op imod, at knap 50.000 flere kom under fattigdomsgrænsen fra 2015 til 2019 hovedsageligt pga. reformer som kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen ifølge AE-Rådet.
I Mødrehjælpens rådgivning kan man ikke genkende billedet af, at det er ydelsernes størrelse, der udgør en barriere for, at modtagere af kontanthjælp kommer i arbejde. Mødrehjælpen har rådgivere ansat, som taler med tusindvis af udsatte familier hvert år både på og uden for arbejdsmarkedet.
”Som rådgivere taler vi stort set kun med mennesker, der er ramt af livet på andre måder end af ledighed. Det gælder både socialt, fysisk såvel som psykisk, og hvor en lavere ydelse ikke vil være det, der får dem i job. Ofte beskriver de, hvordan de mangler overskud til jobsøgning, og at økonomien blot er en yderligere stressfaktor, der gør dem handlingslammede – samtidig med at de skal forsøge at få hverdagen til at hænge sammen,” siger Nanna Boysen, socialrådgiver i Mødrehjælpen.
Problemet med at få enderne til at mødes i dagligdagen rammer tit børnene.
”Mange forældre ender med at tilsidesætte faste udgifter for f.eks. at kunne give deres børn en ny telefon, så de ikke kommer til at skille sig ud fra de andre børn i klassen. Og samtidig hører vi, hvordan børnene ikke længere inviterer venner med hjem, fordi de ikke har de samme ting at lege med som andre. Det betyder altså, at børnene ikke kun lider et materielt afsavn, men også kommer til at blive påvirket rent socialt,” fortæller Nanna Boysen.
Efter hendes erfaring så kan man ikke nøjes med at fokusere på ydelsernes størrelse, hvis man vil hjælpe folk videre i uddannelse eller arbejde. Det er mere komplekst og handler oftest slet ikke om kroner og øre.
”Vi oplever ofte, at forældre på kontanthjælp ikke kan komme videre i et jobafklaringsforløb, fordi deres børn har vanskeligheder, som påvirker familiens samlede situation. Det tages ofte ikke med i betragtning, når man vurderer, om forældrene reelt er i stand til at tage et job eller uddannelse,” siger Nanna Boysen.
Socialministeren og børneministeren skal inddrages
Mødrehjælpen opfordrer politikerne til at anlægge et bredere fokus på børnefattigdom. Det handler ikke kun om ydelsernes størrelse eller om beskæftigelsespolitik.
Mødrehjælpens erfaring er, at der typisk er mange forskelligartede problemer, der står i vejen for, at den enkelte tager skridt henimod uddannelse, job og i sidste ende selvforsørgelse. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom eller særlige behov hos børnene. Og før der er taget hånd om de udfordringer, så er der ikke overskud til at færdiggøre en uddannelse eller gå ind i en intensiv jobsøgning.
Derfor bør det heller ikke kun være beskæftigelsesministeren bistået af arbejdsmarkedseksperter, der laver et nyt ydelsessystem. Der er brug for en bredere indsats mod den store børnefattigdom i Danmark, som også involverer social- og børnefaglig ekspertise.
Du kan læse mere om Mødrehjælpens anbefalinger i denne kronik af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen: Reformer har ført til flere fattige børn
Læs flere spørgsmål og svar om børnefattigdom her: Børnefattigdom i Danmark: hvad er op og ned?
Eksterne links
Berlingskes artikel
Ydelseskommissionens faktaark
