I Mødrehjælpen har vi længe haft fokus på gravide og nybagte familier. Sidste år lancerede vi manifest for en tryg fødsel, som titusindvis af danskere har engageret sig i. Siden har vi hørt om travlhed på fødegangene, og om familier der langt fra får den ønskede gode start på livet. Og derfor har vi set frem til at læse de nye anbefalinger for svangreomsorgen.
Anbefalingerne har et godt og vigtigt fokus social ulighed, inddragelse af den gravides partner og det sociale aspekt af familiedannelsen. Men – og det er et stort men – de er netop blot anbefalinger. Der ligger desværre kun ganske få krav til kommuner og regioner. De ca. 60.000 børn, der fødes hvert år i Danmark er ikke væsentligt bedre stillet med anbefalingerne alene – de risikerer fortsat, at de ikke får den rette hjælp.
Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen, siger:
“Det er grundlæggende et problem, at vi med de nye anbefalinger ikke ser forpligtende krav til det offentlige, ligesom der heller ikke lige nu følger økonomi med. Vi ser lige nu positive takter i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark, hvor der afsættes flere midler til fødeområdet, men der er simpelthen behov for et sæt nationale retningslinjer, som stiller krav til det lokale arbejde for gravide, fødende og nybagte familier. Jeg er især bekymret for sårbare familier, som fx rammes af fødselsdepression eller vold. Det må ikke være familiens postnummer, som afgør hvilken hjælp og støtte, de kan få.”
Der mangler klare handlingsanvisninger i forhold til voldsudsatte gravide og familier med fødselsdepression
Megen vold begynder under graviditeten. Det har alvorlige konsekvenser for fosterets fødselsvægt, for tidlig fødsel, efterreaktioner, tilknytning mv. Derfor er det vigtigt at forebygge eller handle hurtigt, hvis volden opstår. De manglende nationale krav betyder desværre, at voldsudsatte gravide ikke opspores i tilstrækkelig grad og dermed heller ikke får den hjælp, de har behov for.
Tidlig opsporing og screening i jordemoderkonsultationerne er afgørende for, at vi kan gribe tidligt ind og give de voldsudsatte gravide og deres partner den nødvendige hjælp og behandling for at komme volden til livs.
Det kræver imidlertid, at der indføres et screenings- og opsporingsværktøj til det sundhedsfaglige personale, at viden om vold i graviditeten udbredes til jordemødre, privat praktiserende læger og øvrigt sundhedsfagligt personale og at der kontinuerligt fokuseres på et stærkt, tværfagligt samarbejde på tværs af kommune, privatpraktiserende læger, jordemomødre, sundhedsplejerske mv. Det vil bl.a. omfatte, at sundhedsplejerskerne får mulighed for at besøge den gravide og familien allerede før fødslen
Som Sundhedsstyrelsen skriver i deres anbefalinger, er det tabubelagt og forbundet med stigmatisering at være voldsudsat. Derfor har mange gavn af at kunne opsøge hjælp og behandling i et myndighedsfrit rum. De voldsudsatte gravide og evt. deres partner skal have forskellige behandlingstilbud mod volden, og mens et ophold på et krisecenter kan være det rigtige for nogle, vil andre have behov for alternative ambulante behandlingstilbud bl.a. rettet mod voldsudsatte gravide, som vil bryde med deres voldelige partner, til par hvor volden opstår i graviditeten, men hvor den kan forebygges og forhindres i at udvikle sig og til voldsudøvere, der ønsker hjælp til at komme ud af volden. Det sundhedsfaglige personale skal være trygge i, at de har redskaberne til at opspore de voldsudsatte gravide, men også i at de har behandlingstilbud, de kan henvise videre til. Det er et nationalpolitisk ansvar at sikre, at det sundhedsfaglige personale har redskaberne til at hjælpe forældre og det ufødte barn.
Samme bekymring gælder familier, der rammes af fødselsdepression, hvor det også fortsat udestår at pålægge regioner og kommuner systematisk at opspore fødselsdepression hos såvel mor som partner. Og det er på trods af, at forskning viser, at mange med selv svær fødselsdepression ikke modtager behandling. I Mødrehjælpen har vi desuden en særlig bekymring for fædre, som i mindre grad end kvinder screenes for fødselsdepression. De nye retningslinjer beskriver, at begge parter opfordres til at deltage i graviditetsbesøg og -undersøgelser. Men medmindre man som læge, jordemoder eller sundhedsplejerske aktivt inddrager faren, dukker han ikke op.
Så selv om der er mange gode hensigter i de nye anbefalinger, er det ikke nok. Der er behov for langt tydeligere krav om, hvad familierne kan forvente fra det offentlige i graviditeten, under fødslen og i den første tid som nybagt familie.
Læs de nye anbefalinger her.
