Mødrehjælpen: Ny skilsmisseregel om delt bopæl virker mod hensigten
En af reglerne i det nye familieretlige system gør, at par med fælles børn automatisk får såkaldt ’delt bopæl’ for barnet de første tre måneder efter bruddet. Det betyder, at Familieretshuset tidligst efter tre måneder kan indlede en sag om, hvilken af forældrene der skal have barnets bopæl, og hvem der skal være samværsforælder.
Virker mod hensigten
En optælling[1] viser, at hver tredje henvendelse til Mødrehjælpens rådgivning om det nye familieretlige system handler om uenighed om barnets bopæl. Vicedirektør i Mødrehjælpen, Trine Schaldemose, siger: ”De mange henvendelser til vores rådgivning om barnets bopæl viser, at reglen desværre virker mod hensigten. Intentionen var sympatisk. Man ville skabe ro omkring barnet i den ofte turbulente periode efter et brud. Men det, vi kan se, er, at reglen kun er med til at forlænge forældrenes konflikt yderligere. Og værst af alt med børnene fanget i midten.”
Baggrunden for at indføre reglen var, at der med de gamle regler ofte opstod en kamp mellem forældrene om, hvem der skulle blive på den fælles adresse, idet der lå en fordel i at bo sammen med barnet, når afgørelsen om bopæl skulle træffes. Henvendelserne til Mødrehjælpens rådgivning viser, at de samme mekanismer fortsat er i spil – stik mod hensigten.
”Barnet kan stadig reelt kun have bopælsadresse ét sted. Reglen om delt bopæl skaber derfor falske forhåbninger om, at det ikke er af betydning, hvem der bliver boende sammen med barnet eller flytter barnet med sig. Det er urimeligt at stikke forældrene blår i øjnene.” siger Trine Schaldemose og fortsætter: ”Når parret er gået fra hinanden, men ikke er enige om, hvor børnene skal bo, hjælper det ikke, at man fra systemets side pålægger dem tre måneder ekstra til at finde en løsning. Forældrene har tværtimod brug for hjælp fra systemet hurtigst muligt – i form af rådgivning såvel som mulighed for en afgørelse, så der kan falde ro omkring børnene.”
Økonomiske og praktiske problemer
Udover den forlængede konflikt i de brudte familier og uigennemsigtigheden i reglen følger praktiske problemer. Forældrene vil ofte ikke kunne finde ny bolig, før de kender deres familiesituation og dermed økonomi. I praksis betyder det, at nogle par tvinges til at bo meget længe under samme tag med højt konfliktniveau, mens de afventer, at de kan rejse en sag om barnets bopæl og komme videre.
Mødrehjælpen opfordrer politikerne til hurtigst muligt at rette op på den uhensigtsmæssige regel og sørge for, at familierne får adgang til at søge om bopæl for barnet uanset tidspunktet for bruddet.
[1]Mødrehjælpen har i perioden 1.4.2019-15.5.2019 registreret henvendelser om det ny familieretlige system særskilt. I perioden blev der registreret 52 henvendelser om det nye familieretlige system ud af samlet 303 henvendelser om skilsmisse og samvær.
Kontakt for yderlige information: Regitze Rjeily, Pressekonsulent, Mødrehjælpen, tlf: 22 52 74 13
Forældreansvarsloven § 17, stk. 3 Et barn af samlevende forældre med fælles forældremyndighed har i de første 3 måneder efter forældrenes samlivsophævelse delt bopæl, medmindre forældrene er enige om barnets bopæl. I denne periode kan der indledes en sag om samvær efter § 19, men der kan ikke indledes en sag om barnets bopæl.