Nyheder

Støt Mødrehjælpen på Mors Dag med en smuk halskæde

Virksomhederne Sui Ava og Bahne er gået sammen om at udvikle smykkekollektionen Moonchild, hvor en del af overskuddet går direkte til Mødrehjælpens arbejde for gravide og udsatte børnefamilier.

En halskæde til fordel for udsatte børnefamilier og gravide

Tanken bag Moonchildhalskæderne er at have kærligheden helt tæt på. Halskæderne findes i en lille og stor størrelse, og de fungerer som en perfekt gave til fx mor og datter. I forbindelse med Mors Dag vil en del af overskuddet fra salget af Moonchildkollektionen gå direkte til Mødrehjælpen og arbejdet med at forbedre vilkårene for udsatte børnefamilier og gravide.  

Køb en halskæde til fordel for Mødrehjælpen her

Sisse Bachmann Aaby der står bag virksomheden Sui Ava, har tidligere fået hjælp fra Mødrehjælpen, da hun stod i sit livs krise. I dag er hun en selvstændig og mor til Sui og Ava. Idéen til Moonchild-kollektionen opstod i savnet til Sisses døtre.

Moonchild halskæde. En lille halskæde kan købes for 200 kr. og en stor for 300 kr.

Via mit arbejde rejser jeg en del, og kombineret med at vi er en skilsmissefamilie, skal vi undvære hinanden hver anden uge. Månen har altid betydet meget for mine piger og mig. Uanset hvor langt væk vi er fra hinanden, så kan vi altid se månen og sende hinanden kærlige tanker. Det er en god måde at sige godnat til hinanden på, når vi ikke kan være sammen fysisk.

– Sisse Bachmann Aaby, ejer af Sui Ava