Jeg ringer til Nanna, lige før akuttelefonen åbner. Det sker på en skrattende Skypeforbindelse, der giver et let grynet udsyn til hendes dagligstue. Nanna er en af Mødrehjælpens dygtige, erfarne socialrådgiver, der arbejder med rådgivning af børnefamilier og gravide på telefon og chat i Mødrehjælpens Akutlinje.
Lige som så mange andre, arbejder Nanna hjemmefra i disse uger. Hun sidder i sofaen med høretelefonener i ørerne, så hun er klar til at tage telefonen, når mødre og fædre fra hele Danmark ringer ind til Mødrehjælpens Akutlinje. Jeg har fået lov til at lytte med – altså på Nannas del af samtalen. Brugeren i den anden ende kommer jeg ikke til at kunne høre.
Nanna undskylder for den blå fleecetrøje, hun ellers aldrig ville gå med på arbejde. Hendes hund ligger på gulvet. Den bliver sur, hvis hun lukker den udenfor, og gør og hopper op ad døren. Nu ligger den roligt på gulvet som en stor ulden pelsklump.
Børnefamiliernes problemer spidser til under krisen
De sidste par uger har Mødrehjælpens Akutlinje holdt åbent for gravide og forældre, der har brug for hurtig hjælp. Mødrehjælpens rådgivere er som resten af Danmark hjemsendt og tager telefonen hjemmefra. Rådgiverne har indrettet sig med hjemmearbejdspladser, så de kan føre samtalerne fortroligt og uden at blive forstyrret af familien, mens de taler med de mange mødre og fædre, der ringer.
Men det er intet imod de udfordringer, brugerne af Akutlinjen har. Rådgiverne fortæller, hvordan nogle brugere kæmper for at finde steder, hvor de kan være i fred, når de ringer til Mødrehjælpen. En mor er gået ud på toilettet og taler lavt i telefonen. En anden ringer fra skuret henne på foldboldbanen. En tredje er gået ned i gården og hen i et hjørne af haven dernede.
De prøver at komme på afstand, så børnene ikke skal overhøre samtalerne. Måske har de brug for at være alene, fordi de bor sammen med en voldelig partner. Måske står de midt i en skilsmisse og har brug for råd. Måske er det en gravid kvinde, der er tvivl og overvejer abort. Normalt er der et frirum i hverdagen, hvor folk kan finde en mulighed for at ringe ind – når partneren er taget på arbejde, når de er på besøg hos venner eller når børnene er i skole eller dagtilbud. Men under coronakrisen findes disse muligheder ikke mere. Familierne er sammen døgnet rundt.
Udfordringerne – graviditet, abort, skilsmisse, samvær med børnene, børns trivsel, økonomi og vold i familien – er alle sammen svære nok i familiernes normale tilværelse. Men de er spidset voldsomt til under coronakrisen.
Samvær bliver sværere i mange hjem
Telefonen ringer højt i rummet, og på et sekund bliver Nannas stue til et professionelt rum. Hun tager telefonen.
En mor fortæller, at hun er blevet kontaktet af Familieretshuset. Hendes eksmand har anmodet om mere samvær med deres fælles barn. Men faren overholder i forvejen ikke den aftale om samvær, de har i dag, fortæller moren, og hun oplever, at deres søn er utryg ved at skulle være sammen med ham.
Nanna har omsorg i stemmen. Hun lytter og spørger ind med jysk ro. Får kortlagt, hvad problematikken går ud på. Roser kvinden for, hvor godt hun har taklet forskellige ting. Og kommer med konkrete bud på, hvordan hun kan håndtere de udfordringer, hun står med her og nu, hvor coronakrisen gør det endnu sværere at opretholde samværet som normalt.
Sammen laver de to en plan for de næste par uger. Nanna hjælper kvinden med at få overblik over, hvordan en sag forløber i Familieretshuset, og kvinden fortæller, at hun skriver planen og de ting, Nanna siger, ned, så hun kan huske det hele, og hun spørger, om hun må ringe igen, hvis hun har brug for mere hjælp. Hun er bekymret for at børnenes mistrivsel og angsten over at skulle forholde sig til familieretssystemet er ikke noget, der kan klares på en enkelt samtale. Nanna lover hende, at Mødrehjælpens Akutlinje og den tilknyttede jurist, står klar, og at hun altid kan ringe igen.
Alt som det plejer – og helt anderledes
Det, Nanna og kvinden taler om, minder om mange andre af de samtaler, som Nanna har året rundt, når hun sidder som rådgiver i Mødrehjælpens normale rådgivning, ’Holdepunkt’. Her hjælper hun mange mødre og fædre, der er usikre og bange, fordi de er blevet kontaktet af myndighederne om samvær. De er bange for, at det er starten på deres værste mareridt: at deres børn bliver taget fra dem, eller at deres børn kommer til at stå i situationer, der strider imod, hvad de som forældre synes er bedst for dem.
Og samtidig er situationen for familier i svære situationer helt anderledes lige nu. Fordi børnene ikke går i skole og er hjemme hele tiden. Fordi forældrene går for tæt op ad hinanden uden at få et pusterum, eller de har for lang tid til at gå og gruble over konflikter eller mulige scenarier. Mens resten af verden bliver sat på pause, kører tankerne videre for fuld styrke, og konflikterne optrappes.
Volden eskalerer
Nanna når knap at lægge på, før telefonen ringer igen. En ny konflikt og sorg fylder dagligstuen. Denne gang handler det om vold. Et parforhold, hvor konflikterne er eskaleret de seneste to uger. Familien på fire mistrives i den lille lejlighed, hvor de er samlet på 70 m2 – i et hjem, hvor psykisk vold længe har fyldt meget, fortæller moren i telefonen. Ydmygelser og trusler er blevet en naturlig del af måden, familien er sammen på, men nu bliver den psykiske vold intensiveret, forklarer hun. Og det er kun blevet værre af, at familien nu er tvunget til at være sammen hele tiden i en periode, de ikke kender udgangen på.
Kvinden kan ikke trække på sit netværk: Hun kan ikke tage hen til sine forældre, der er ældre og derfor i risikogruppen. De fleste af hendes venner er også bange for smitterisikoen. Kvinden og Nanna finder frem til, at der er et sommerhus, hun kan låne og tage til sammen med sine børn. Det løser ikke konflikten, men det giver familien ro her og nu, fordi parret kommer lidt på afstand af hinanden.
I sager som denne, oplever Nanna at stå i et dilemma under coronakrisen, fortæller hun. Mange af de ting, hun normalt ville rådgive brugerne til, er sat ud af spil. De kan ikke tage hen til familie og venner eller opsøge sagsbehandleren og tale om økonomi.
Nødvendig erfaring under krisen
Klokken er blevet 14, og Akutlinjen lukker. Det har været voldsomt at lytte med på, synes jeg. At høre, hvordan i forvejen pressede familier står i umulige situationer, der får mit eget travle hjemmekontor alene med et skole- og et børnehavebarn til at virke som vand ved siden af.
Det er tydeligt, at coronakrisen rammer dobbelt her. Jeg spørger Nanna, om hun ikke synes det er hårdt at rådgive de mange, der rækker ud efter Mødrehjælpen med alvorlige problemer. Nanna forklarer, at det både for hende og hendes kolleger er helt afgørende, at man har solid erfaring og mange år på bagen. Det er en vigtig ballast.
Hun fremhæver også, at alle rådgiverne på Akutlinjen debriefer med hinanden på Skype hver dag, når rådgivningslinjen lukker. Her vender de ting, der kan være svære, og de holder hinanden opdaterede på, hvilke myndigheder og andre rådgivningstilbud, der er åbne eller lukkede, og hvem de kan henvise videre til, så brugene får den bedst mulige hjælp her og nu.
Dagen er ved at være slut, og nu, hvor Akutlinjen har lukket, går Nanna hen og fjerner den gule Post-It uden på døren. Den fortæller hendes mand og hendes teenagesøn, at de skal holde sig væk. Rummet er igen omdannet fra kontor til stue.
