Nyheder

Nedskæringer på efteruddannelse rammer udsatte børn

Mødrehjælpen og Københavns Professionshøjskole opfordrer kommuner og regioner til at styrke efteruddannelsen af de fagprofessionelle. Det er en forudsætning for en bedre indsats for sårbare og udsatte børn.

Debatindlæg af Annegrete Juul, dekan, Københavns Professionshøjskole og Trine Schaldemose, vicedirektør, Mødrehjælpen. Bragt i Altinget den 29. oktober 2020.

Politikere, forskere og professionelle er over en bred kam enige om, at den tidlige indsats i forhold til udsatte børn er afgørende for at bryde den negative sociale arv. Børnene og deres familier har brug for en helhedsorienteret tidlig hjælp og støtte til udfordringer i hverdagen. Vi er derfor utrolig glade for, at de første år i et barns liv er kommet højt på den politiske dagsorden, og vi har i øjeblikket ligefrem en statsminister, der gerne vil være ”børnenes statsminister”. Så langt, så godt.

For arbejdet med udsatte børn er meget komplekst og kræver stærke kompetencer hos de pædagoger, sundhedsplejersker, jordemødre og socialrådgivere, der følger børnefamilierne tæt i de tidligste år. De skal selvfølgelig først og fremmest have en stærk grunduddannelse. Men man skal huske, at grunduddannelserne er generalistuddannelser: En socialrådgiver uddannes ikke kun til børneområdet, men også til beskæftigelsesområdet og udsatte/voksenområdet.

Derfor er det bydende nødvendigt, at der investeres betydeligt mere i efteruddannelse i den tidlige indsats på børneområdet, så vores velfærdsprofessionelle rustes endnu bedre til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. Men lige nu går det den forkerte vej. En undersøgelse fra Tænketanken DEA viste tidligere i år, at statens udgifter til de videregående efteruddannelser er faldet med 56 procent fra knap 900 millioner kroner i 2009 til knap 400 millioner kroner i 2018.

Resultatet er, at de faggrupper, der har en hovedrolle i den tidlige indsats på børne- og ungeområdet, mangler kompetenceudvikling – især når det gælder det tværprofessionelle samarbejde på tværs af velfærdssamfundets mange siloer. Og det er først og fremmest børn og unge, der betaler prisen for, at der ikke investeres mere i fagprofessionerne på dette område

Udfordringen er alvorlig, for der er stadig alt for mange børn, der ikke vokser op i trygge, udviklende rammer. Det er børn,  hvis opvækst er afhængig af, at jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere, lærere og mange andre faggrupper i velfærdssamfundet forstår at arbejde tæt sammen. Det er børn, som risikerer at ryge gennem det sociale sikkerhedsnet, hvis det tværfaglige samarbejde ikke prioriteres.

Det handler helt grundlæggende om at sikre, at fx. pædagoger ved, hvordan socialrådgivere arbejder med udsatte familier. Dén kompetence er vanskelig at tilegne sig alene under grunduddannelsen. Ikke mindst fordi, studerende sjældent får nævneværdige erfaringer med at samarbejde med andre fagligheder, når de er i praktik i kommuner og regioner, ganske enkelt fordi det tværprofessionelle samarbejde alt for ofte underprioriteres. Det er problematisk, når en nyuddannet socialrådgiver bliver kastet ud i en kompliceret sag med en gravid familie uden at have for forståelse for, hvordan familiens jordemoder går til opgaven.

Regeringen kommer i dette efterår med et udspil, der – at dømme ud fra statsministeren og socialministerens udmeldinger – har til formål at anbringe  flere børn i udsatte positioner tidligere end i dag. For nogle børn er en tidlig og hurtig anbringelse den rigtige løsning. For langt størstedelens vedkommende kan andre, mindre indgribende foranstaltninger være lige så effektive. Det vigtigste hensyn er og skal altid være det enkelte barns tarv, og det kræver, at vi investerer i de fagprofessionelle omkring barnet. Udsatte børns fremtid ligger i deres hænder, og derfor er deres uddannelse og efteruddannelse så vigtigt.

Hvis vi skal lykkes med den tidlige indsats – også når det gælder anbringelsesområdet – så skal der altså laves en langsigtet investeringsplan for mere efter- og videreuddannelse til faggrupper, der arbejder med børnenes tidligste år. Det er forudsætningen for, at vi som samfund lykkes med at hjælpe udsatte børn og unge bedre end vi gør i dag.

Få den nyeste viden