Bragt i Politiken den 14. december 2021
Det begyndte for over et år siden i Politiken med en kronik af forfatteren Olga Ravn, der fortalte om de mange henvendelser, hun havde fået fra frustrerede forældre, efter hun skrev om sine oplevelser med at føde i Danmark. Og det kulminerede med mandagens finanslovsaftale, hvor der blev afsat 100 millioner kr. til fødselsområdet næste år. Beløbet stiger hvert år indtil 2025, hvorfra der vil blive afsat 150 mio. kr.
I mellemtiden har titusindvis af danskere råbt op om forskrækkelige oplevelser med at sætte børn i verden. Flere end 50.000 danskere har skrevet under på et borgerforslag om rettigheder til fødende, et væld af organisationer har presset på, og politikere fra begge sider af Folketingssalen har lovet forbedringer.
Det er glædeligt, at bevægelsen, skabt af borgerne selv, har opnået så store resultater på så kort tid. Alligevel er det endnu for tidligt at lade champagne-propperne springe.
Partierne bag finanslovsaftalen kunne nemlig ikke blive enige om, hvordan pengene konkret skal bruges. I stedet er der udstukket en meget overordnet retning: ”Midlerne prioriteres med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre”. Det er nu op til videre forhandlinger at komme med en løsning til maksimalt 150 millioner kr. årligt.
Lad os sige med det samme: Det kommer ikke til at ske. Der findes ikke én sådan snuptagsløsning og slet ikke til de penge.
Man kan enten lave grundnormeringer på fødegangene, som bl.a. Enhedslisten har advokeret for. Eller man kan give alle fødende ret til to døgns indlæggelse efter fødslen, som Mette Frederiksen gik til valg på, og som SF har stillet krav om. Begge tiltag koster hver ca. 100 millioner kr. Så man kan ikke lave begge dele for de afsatte midler, og ingen af tiltagene vil alene være hverken en hel eller en halv løsning på problemerne på fødselsområdet, der på ingen måde begrænser sig til overbelagte fødegange.
Udfordringerne både i fødselsforberedelsen, på fødegangene og i det helt tidlige forældreskab er veldokumenterede. Vi vil opfordre politikerne til at droppe prestige-løsningerne som f.eks. valgløftet om ret til to døgns indlæggelse i de videre forhandlinger. Vi er med på, det er et konkret løfte. Men det er i den nuværende situation en dårlig løsning, der vil æde nærmest alle midlerne.
Løsningerne bliver nødt til at strække sig fra graviditeten over selve fødslen og helt til fasen, hvor familierne skal etablere sig med det nyfødte barn.
Systemets problemer viser sig allerede i graviditetsfasen. Hver femte forælder tilkøber f.eks. i dag privat fødselsforberedelse. Og det er meget skævt socialt fordelt, hvem der har ressourcerne til det. Mangelfuld fødselsforberedelse giver utrygge fødende og flere komplicerede forløb, der kræver ressourcer i fødselsøjeblikket.
På fødegangene skaber de manglende jordemødre og den automatiske hjemsendelse efter helt ned til fire timer sine egne komplikationer. Dertil kommer det store behov for mere tid til den vigtige sundhedspleje, der skal forebygge og afhjælpe problemer med amning og ikke mindst de hullede tilbud om hjælp til mødre eller fædre med efterfødselsreaktioner. Systemet øger simpelthen gravide og spædbørnsfamiliers sårbarhed.
Når politikerne i årevis har skåret ned på fødselsforberedelsen, øget opgavemængden på fødegangene og sparet på hjælpen til, at familierne kan komme godt og trygt på plads efter fødslen, har man gjort problemerne og dermed ressourcetrækket større, end det ellers ville være. Investerer vi derimod i fødselsområdet både før, under og efter fødslen, forebygger vi som samfund mange komplikationer senere hen.
Derfor er vores anbefaling til de politikere, der nu skal udmønte midlerne fra finansloven, klar: Fokuser på hele forløbet fra graviditet til den første tid som nybagte forældre. På fødselsforberedelse i små hold, på besøg af sundhedsplejen allerede under graviditeten, på normeringerne på fødegangene og et stop for automatiske hjemsendelser få timer efter fødslen, på at alle kommuner får en ensartet sundhedspleje på et ordentligt niveau, og på at alle kommuner får tilbud om hjælp til efterfødselsreaktioner til både mor og far.
Erkend samtidig, at vi med finanslovsaftalen ikke kommer i mål med borgerforslaget om rettigheder til alle fødende og det paradigmeskifte, som sundhedsministeren har lovet. Der vil være brug for flere tiltag og flere penge i forbindelse med sundhedsreformen og økonomiaftalerne med kommuner og regioner til foråret.
LÆS OGSÅ: Det mener Mødrehjælpen om fødsel, graviditet og sundhed
