Job

Bliv fundraiser i Mødrehjælpens telemarketing

Som fundraiser i Mødrehjælpens telemarketingteam er du med til at kæmpe for sårbare børnefamilier og voldsudsatte kvinder og børn.

En helt almindelig dag som fundraiser i Mødrehjælpen

Din vagt starter kl. 17. Du og dine kollegaer møder dog gerne ind 5-10 min før vagten således der er tid til, at I kan tage lidt vand/kaffe/te, inden jeres supervisor starter vagten med en kort introduktion på 5-15 minutter. I introduktionen præsenteres relevante nyheder, og/eller et særligt indslag, som f.eks. en quiz, en eller anden form for teambuilding eller konkurrence. Efter introduktionen går vi i gang med at ringe. På vagten holder vi to små betalte pauser, svarende til 15 minutter, hvor vi sørger for lidt at spise i form af frugt og snacks. Efter pauserne holdes der en kort opstart, hvor vi samler op på vagten indtil nu, og derefter ringer vi videre til kl. 21.

Nedenfor i videoen kan du høre vores telefundraiser Naja, fortælle om jobbet:

Vi har fokus på din personlige udvikling

Det er vigtigt for os, at du føler dig godt klædt på til jobbet som fundraiser hos os – både når du lige er startet, og når du bliver mere rutineret. Vi coacher dig derfor løbende og sørger for, at du får sparring med dine kollegaer og supervisor. Samtidig tilbyder vi dig, som fast fundraiser, en serie af forskellige workshops, som sikrer, at du og dine kollegaer løbende bliver opkvalificeret. Det er vigtigt for os, at du føler dig godt klædt på til jobbet som fundraiser hos os – både når du lige er startet, og når du bliver mere rutineret. Vi coacher dig derfor løbende og sørger for, at du får sparring med dine kollegaer og supervisor. Samtidig tilbyder vi dig, som fast fundraiser, en serie af forskellige workshops, som sikrer, at du og dine kollegaer løbende bliver opkvalificeret.

Om telemarketingteamet

Det er vigtigt for os, at vi i teamet løfter vores opgave i fællesskab, og at du får en inspirerende og meningsfuld arbejdsdag, hvor godt humør og faglighed er i centrum.

Som medarbejder har du stor indflydelse på, hvordan din arbejdsuge kommer til at se ud. Du kommer til at arbejde to aftenener om ugen fra kl. 17-21 fra mandag til torsdag.

Skynd dig at søge stillingen her, hvis du vil være en del af vores dygtige team.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mødrehjælpens arbejde

Som medarbejder i vores dygtige telemarketingteam er du med til at gøre en reel forskel for rigtig mange mennesker.

Her i Mødrehjælpen hjælper vi gravide og børnefamilier i sårbare situationer. Vi hjælper via rådgivning og støtte, forskellige projekter og gruppeforløb, og vi er rigtig gode, til det vi gør.

Stigning i antallet af hjulpne familier

Gennem de sidste år har Mødrehjælpen hjulpet flere og flere forældre og gravide. Stigningen er især sket på telefon og chat. I 2017 har Mødrehjælpen således ydet støtte og rådgivning til personer i 97 af landets 98 kommuner.

Samtidig hjalp Mødrehjælpen 1.526 personer ved personligt fremmøde og yderligere 271 personer, der kontaktede vores lokale rådgivningshuse telefonisk.

På chatten hjalp vi 1.252 gravide og forældre, mens vores landsdækkende telefoniske rådgivning, Familielinjen rådgav 2.179 brugere. Samlet set har vi på tværs af disse medier hjulpet 5.228 brugere. Det er en stigning på over 27 % i forhold til 2016, hvor vi hjalp 4.106 brugere.

Vi reducerer de psykiske følgevirkninger af vold

180 voldsudsatte og 201 børn var i 2017 tilknyttet Mødrehjælpens projekt. Ud af Voldens Skygge. Det betyder, at vi hjalp 34 % flere børn end i 2016, hvor 150 børn var tilknyttet indsatsen.

Over 75 % af deltagerne i Ud af Voldens Skygge beskriver, at de oplever forbedringer i forhold til deres situation, før de fik hjælp hos Mødrehjælpen.

Over 75 % af de voldsudsatte forældre oplever færre psykiske følgevirkninger
af volden, mens omkring 80 % oplever sig mindre afhængige af deres ekspartner. Hos børnene ser vi en stigning i deres trivsel på mere end 60 %.

Julehjælp til rekordmange børnefamilier

2017 gav Mødrehjælpen julehjælp til 6.161 børn fra i alt 3.000 familier, som af forskellige årsager ikke havde råd til at holde jul. Det er en stigning på 14 % i forhold til 2016. Det var kun muligt at imødekomme de mange ansøgninger på grund af donationer fra private, virksomheder, fonde, lokalforeninger og organisationer.

Søg jobbet her.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.