MødrehjælpenTema

Der har de seneste år været et øget fokus på underretninger, og det kan man tydeligt aflæse i statistikkerne: Antallet af underretninger er næsten fordoblet de sidste ti år.

Aldrig har det været så svært at være børnefamilie som i dag. Det kan man i hvert fald nemt forledes til at tro, hvis man lytter til debatten om familieliv anno 2025. Men står det i virkeligheden så slemt til? Det korte svar er et nej.

Omkring 40 pct. af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse. Det betyder, at cirka hvert tredje barn oplever, at deres forældre går fra hinanden. Skilsmissen er for mange en stor livsomvæltning. Dominobrikkerne vælter og kan ende med at skubbe familier – forældre og børn – ud i en større livskrise, særligt hvis der opstår uenigheder og konflikterne eskalerer.

Der er stor ulighed i sundhed i Danmark. Konsekvensen bliver manglende deltagelse i fællesskaber og i værste fald social isolation. I denne udgave af MødrehjælpenTema ser Mødrehjælpen på, hvordan ulighed i sundhed rammer børnefamilier i Danmark

2. august 2022 fik nybagte fædre og medmødre tildelt 11 ugers øremærket barselsorlov til anvendelse inden barnet fylder 1 år. I denne udgave af MødrehjælpenTema ser Mødrehjælpen på, hvad reglerne har haft af betydning for familiernes anvendelse af barsel i Danmark.

Siden 2020 har Mødrehjælpen gennem en hjemmeside og tilbud om rådgivning rakt særskilt ud til gravide kvinder, der befinder sig i så sårbare situationer, at de er i risiko for at holde deres graviditet skjult.

Størstedelen af forældrene i Mødrehjælpens Familiepanel oplever, at de ikke har råd til ting, deres børn har behov for. 56 pct. af forældrene oplever, at deres økonomiske situation påvirker deres børn.

Der er stor forskel på, om forældre kan få hjælp og støtte efter fødslen afhængig af, om man er mor eller far, og hvilken kommune man bor i. En kortlægning af tilbuddene i den kommunale sundhedspleje viser, at 47 pct. af kommunerne ikke har et tilbud til fædre med en fødselsreaktion, sammenlignet med 15 pct. for mødrene.

Mange nybagte forældre føler, at de står alene efter fødslen. De mangler hjælp til at bearbejde fødselsoplevelsen, og forældre med en efterfødselsreaktion oplever, at de ikke får den nødvendige støtte.

Mange gravide og nybagte forældre oplever et presset sundhedsvæsen, som hverken forbereder dem godt nok på fødslen eller på den første tid som forældre. Derfor køber mere end halvdelen privat hjælp i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Analysen viser, at coronakrisen har forværret situationen i hjem med vold, og at børnene er særligt hårdt ramt.

Sårbare gravide og småbørnsmødre har en øget risiko for ikke at fuldføre en uddannelse. Og jo tidligere man bliver mor, jo større er risikoen.

Mangelfuld fødsels- og forældreforberedelse og for lidt ammehjælp i det offentlige sundhedsvæsen risikerer at give førstegangsfødende en dårlig start på forældreskabet, viser analysen.

Analysen viser, at sårbare børnefamilier frygter de sociale og økonomiske konsekvenser ved en ny nedlukning.

Analysen viser, at sårbare børnefamilier har mærket en række udfordringer under coronakrisen, som har sat dem under pres.

Med denne undersøgelse ønsker Mødrehjælpen at nuancere billedet af, hvem voldsudsatte kvinder er. Analysen giver et indblik i de voldsudsattes komplekse udfordringer og peger samtidig på, at der er behov for bedre opsporing og flere tilgængelige tilbud, end der findes i dag.

Denne udgave MødrehjælpenTema er anden del af Mødrehjælpens børnefattigdomsundersøgelse. Analysen viser, at Børn i fattige familier har ringere sundhed og står ofte uden for fællesskaber.

Børnefattigdomsundersøgelsen er det første MødrehjælpenTema. Analysen viser, at kontanthjælpsloftet ikke kun rammer børnefamilierne på økonomien. Det rammer også børn på omsorg og trivsel.