Vær med

Børn fra fattige familier står uden varmt overtøj til vinter

Hver andet barn fra en fattig familie, må sendes afsted i børnehave eller skole uden varmt overtøj. Det er virkeligheden for flere af de familier, som Mødrehjælpen er i kontakt med. Derfor samler Mødrehjælpen ind til at klæde udsatte børn varmt på med en flyverdragt til vinter.
Udsatte børn mangler varmt overtøj

Akut brug for hjælp til at holde varmen

Det er dyrt at have børn – især i vintersæsonen, hvor udgifterne til støvler og overtøj hurtigt kan løbe op i mange hundrede kroner. Det er en udskrivning, der nemt slår bunden ud af budgettet for en økonomisk trængt børnefamilie. En større undersøgelse af økonomisk trængte familier viste, at 55 % af adspurgte ikke har kunnet købe nødvendigt tøj eller fodtøj til deres børn – som fx en flyverdragt.1

En enlig mor på 30 år, som Mødrehjælpen er i kontakt med, og som kæmper for at få den økonomiske situation til at hænge sammen, fortæller her, hvordan hendes børn mærkes af situationen:

De bliver påvirket af min stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen. De påvirkes af, at de sjældent kan tage nogen med hjem og spise fordi, jeg ikke har nok mad eller penge til mad til andre. De har oplevet at måtte spørge deres kammerater om mad i skolen fordi der nogle dage ikke var noget, de kunne få med i madpakken.”

Camilla, mor til to børn

Bornefattigdom-nej-tak-
Modelbillede. Foto: Keen Heick-Abildhauge.

Fakta om børnefattigdom i Danmark

  • Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der 61.200 børn i Danmark, som lever i fattigdom.
  • 68 procent af økonomisk trængte børnefamilie har haft sværere ved at få pengene til at række under corona-krisen*

Læs mere om Mødrehjælpens undersøgelse af børnefattigdom i Danmark her

*Mødrehjælpen Tema: Analysenotat Nr. 4/ Juni 2020: Corona-krisen. Side 1.

Gør vinteren varmere for et udsat barn

Mødrehjælpen indsamler fra d. 14. september til d. 04. oktober 2020 økonomiske midler, der skal sikre 500 børn en varm flyverdragt før vinteren rammer. Kampagnen er realiseret i samarbejde med børnetøjsproducenten Mikk-Line, der har givet Mødrehjælpen mulighed for at købe flyverdragterne til en fordelagtig pris.

Flyverdragterne er nye fra produktion og i en god og bæredygtig kvalitet, der er designet til at kunne modstå både regn, kulde og blæst – og til at kunne holde flere sæsoner. 

Vi oplever en stor efterspørgsel på hjælp fra de økonomisk trængte børnefamilier, som vi er i kontakt med. Jo flere penge vi når at samle ind til og med d. 04 oktober 2020, des flere børn kan vi klæde varmt på til vinter.

Sådan kan du hjælpe:

De 500 flyverdragterne er fordelt over 7 forskellige størrelser (9 måneder til 4 år) og tildeles økonomisk trængte børnefamilier, som Mødrehjælpen allerede har kontakt til, på baggrund af en ansøgning. En flyverdragt koster 268 kr., hvoraf 8 % dækker vores kampagne- og administrationsomkostninger. Kampagnemålet er 134.000 kr. – bidrag herudover går til Mødrehjælpens Juleindsamling 2020, som sikrer udsatte børnefamilier en jul.

1Fonden Mødrehjælpen, januar 2019. Mødrehjælpen Tema: En undersøgelse af børnefattigdom i Danmark, Analysenotat Nr. 1/2019, København.
**Det koster 268 kr. plus almindelig SMS-takst. Udbydes af Fonden Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V

Få den nyeste viden