Job

Hjælp os med at hjælpe sårbare børnefamilier – bliv telefundraiser 8 timer/uge!

Har du lyst til at udvikle dine kommunikative evner og samtidig gøre en forskel for landets mest sårbare forældre og børn? Så er du måske vores nye medarbejder i et team præget af entusiasme, professionalisme og et fantastisk socialt miljø!

Om jobbet som fundraiser

Din opgave bliver – med et grundigt oplærings- og uddannelsesforløb – at ringe ud og hverve støttemedlemmer, som styrker Mødrehjælpens vigtige arbejde.  

Nu har jeg arbejdet som fundraiser hos Mødrehjælpen i mere end et år, og jeg lærer stadig noget nyt for hver vagt, jeg har. For hver person, du taler med, har du muligheden for at udfordre dig selv i din kommunikation og samtidig tale en god sag. Alt bliver løftet af et dygtigt og motiverende supervisor-team, der sikrer, at vi har de bedste muligheder for at gøre vores arbejde godt. Det er samtidig et virkelig godt arbejdsmiljø, og her er et stort fokus på det sociale, der gør det fedt at tage på arbejde.” Laura, 23, fundraiser  

søg stilling som telefundraiser knap

Om Mødrehjælpen

Mødrehjælpen har siden 1983 arbejdet for at styrke og hjælpe de mest sårbare gravide og børnefamilier med professionel rådgivning. I 2020 var vi et sikkerhedsnet for de 25.000 familier, der havde brug for hjælp, og du kan hjælpe os med at hjælpe endnu flere! 

Du kan tilbyde

Gå-på-mod: du lader dig ikke slå ud af et nej, men tror på, at det nok skal lykkes. 

Ansvar for egen udvikling: du går benhårdt efter målet, og du beder om hjælp og coaching – dine supervisorer er altid klar til at guide dig. 

God energi på vores sociale team: du er klar på at blive en del af et fællesskab, hvor godt kollegaskab er i højsædet, og du roser de andre, når de gør det godt.  

Engagement: du er mødestabil, og du engagerer dig i at lære mere og udvikle dine kompetencer, så du bliver den bedste fundraiser i den bedste organisation! 

 

Vi kan tilbyde

Et uformelt og socialt arbejdsmiljø: vi er et team af dygtige, imødekommende mennesker, som hjælper hinanden. 

Udviklingsmuligheder: din udvikling er i centrum – flere ledere i teamet startede selv som fundraisere.  

Kommunikationsudvikling: du bliver en stjerne til at argumentere og formidle! 

Fast timeløn med mulighed for lønforhøjelse: i oplæringsperioden er lønnen på 112,67 kr., og ved eventuel fastansættelse stiger timelønnen til 126,28 kr. i timen med mulighed for yderligere lønstigning.  

Stor indsigt i arbejdet hos en humanitær NGO. 

Et dejligt arbejdssted i hjertet af Vesterbro på Abel Cathrines gade 13 i det smukkeste hus. 

Så hvis det lyder som noget for dig, så søg stillingen her.  

 

Vi opfordrer alle, der kunne se sig selv i stillingen til at søge. Hvis du er en teamplayer, er det dig, vi mangler!  

Har du spørgsmål, så skriv til supervisorteamet på ser@moedrehjaelpen.dk. 

NoticeOnly Danish speaking applicants will be taken into consideration as the job requires excellent Danish skills. 

Få den nyeste viden