Sådan kan barnet se jer begge, når I går fra hinanden

Der er mange forskellige måder at fordele tiden med barnet mellem jer, hvis I ikke bor sammen eller er ved at gå fra hinanden.

Samvær med barnet

Når I har besluttet, hvem af jer der er bopælsforælder, skal I finde ud af, hvor meget samvær den anden forælder – altså samværsforælderen – skal have med barnet. Der er ingen regler for, hvordan I skal indrette jer, bortset fra at barnet som udgangspunkt skal se jer begge. Det gælder, uanset hvor barnet bor, og hvem der har forældremyndigheden.

Samværet skal have et omfang der passer lige præcist til jeres barn. At I har fælles forældremyndighed er ikke ensbetydende med, at barnet skal være lige meget hos jer begge.

På Familieretshusets hjemmeside kan du læse en guide til samvær.

Mere tid hos den ene
Mange forældrepar beslutter sig for en ordning, hvor barnet tilbringer forlængede weekender – typisk hver anden – i et fast interval hos samværsforælderen. Eksempler herpå kan være en 9/5 ordning, en 10/4 ordning eller en 12/2 ordning.

Når man laver samværsaftaler eller afgørelser, tæller man antallet af overnatninger hos hver af forældrene i en 14 dages periode. Det vil med andre ord sige, at en 9/5 ordning betyder, at barnet har 9 overnatninger hos bopælsforælderen og 5 overnatninger hos samværsforælderen. Denne type ordning kan være en måde at skabe ro og stabilitet i barnets liv, idet barnet har sine hverdagsrutiner primært det ene sted. Den kan være god, især hvis I bor langt fra hinanden eller har problemer med at samarbejde.

Er barnet ikke ret gammelt, vil det typisk være sådan, at samværsforælderen ser barnet i kort tid, men flere gange om ugen.
Lige meget tid hos begge forældre
Nogle forældrepar vælger, at barnet skal bo på skift hos forældrene, en uge eller to hvert sted i en såkaldt deleordning. Deleordninger (7/8 eller 8/6) er blevet mere almindelige de senere år, og i dag bor en tredjedel af alle børn i skilsmisser på denne måde. Hvis I vælger denne løsning, stiller det store krav både til jer som forældre og til barnet. Det kræver blandt andet:
- At I kan samarbejde og er enige om, hvordan I vil opdrage barnet
- At I bor tæt på hinanden, så barnet kan komme i skole og se sine venner hos jer begge
- At barnet kan trives i en deleordning uden at få stress eller føle rodløshed
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE) har undersøgt børns synspunkter på denne model. Hent pjecen med et resumé af undersøgelsen.
Forskellige samværsordninger for søskende
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE) har lavet en undersøgelse blandt skilsmissebørn i deleordninger. En central konklusion i rapporten er, at både små og store børn lægger stor vægt på at kunne følges med deres søskende. Det skyldes, at søskende udgør en stabilitetsfaktor, og at de finder en tryghed i hinanden – også selvom de skændes, som søskende nu gør.

Nogle forældre vælger alligevel, at søskende har forskellige samværsordninger. Det kan fungere i nogle situationer afhængigt af børnenes forskellige behov. For eksempel kan et mindre barn have brug for hyppigere skift end et større barn, fordi det ellers kommer til at savne den anden forælder.