Støt
Væk fra siden!
Viden og råd

En bruger fortæller: Louise fik redskaber til at træffe sit valg om abort eller ej

Tvivlsspørgsmålene var mange, da Louise blev gravid. Hos Mødrehjælpen fik hun redskaberne til selv at træffe et valg om abort eller ej.
Louise_fik_stoettesamtale_om_abort_i_Moedrehjaelpen_foto_lea_mailandt
Louise fik en støttesamtale i Mødrehjælpen, da hun var i tvivl om abort. Foto: Lea Meilandt

At se graviditetstestens resultat var som at smadre en bil

Der er stadig nogle dage til, at Louise skal have sin menstruation. Alligevel er der noget, som siger hende, hun bliver nødt til at tage en test. Ikke på grund af kvalme eller migræne. Bare kvindelig intuition. En tissetår og to streger senere.

”Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck. Det er slet ikke godt. Jeg har jo ikke haft gang i det store babyprojekt, prøvet i flere år, og nu er det endelig lykkedes. Det er mere, som har jeg smadret en bil.”

Louise får tid hos lægen næste mandag. Testen her viser det samme. Hun er gravid. Det hun ikke havde set som en mulighed på grund af diagnosen PCO (Poly Cystisk Ovarie Syndrome), der kan medføre ufrivillig barnløshed, er sket. Men Louise er slet ikke forberedt.

”Jeg havde affundet mig med, at jeg ikke skulle have børn på grund af min sygdom. Alligevel gik det igennem hovedet på mig, om det her var én chance ud af en million. Jeg var slet ikke klar til at tage den beslutning,” siger hun.

Graviditeten passede ikke ind i planerne

Louise er 26 år, i gang med en uddannelse til grafisk designteknolog og ikke i et fast forhold, da hun finder ud af, hun er gravid. Hun vil gerne ud at rejse, når hun er færdiguddannet. Måske til USA. Efterfølgende vil hun gerne starte som selvstændig.

Kort forinden har hun gjort det forbi med en fyr, hun kun har datet i et par uger. Det er ham, der har gjort hende gravid.

”Det passede ikke ind i planerne. Desuden har min ekspartner i forvejen tvillinger, og han ville ikke have noget med et eventuelt barn at gøre.”

I vildrede om abort eller ej

Louise har brug for at tale med nogen om sin tvivl og den store beslutning, hun står over for. Lægen har først tid til en samtale nogle uger efter.

Så lang tid kan hun ikke vente.

Midt imellem alle brochurerne i venteværelset, får Louise øje på en lille folder om Mødrehjælpens støttesamtaler ved tvivl om abort.

Hun tager direkte derhen.

”Jeg skulle egentlig møde på min praktikplads. Men jeg kunne ikke gå ned og lade som om, intet var hændt. Der var for meget, som ulmede. Jeg var i vildrede og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde behov for nogen til at guide mig.”

Støttesamtale var et rum til at græde igennem

Louise tudbrøler. Midt i Mødrehjælpens reception.

”J-j-jeg øh… kommer lige fra lægen,” fremstammer hun til sekretæren. ”Jeg er… blevet… gra…”

Længere når hun ikke. Imellem sin hulken får hun spurgt: ”Kan I hjælpe mig?”

”Det med at få det ud over læberne: ’Jeg er gravid.’ Det var bare så stort at få det sagt og begynde at erkende, at testen var positiv,” siger Louise.

En af Mødrehjælpens rådgivere tager hende med det samme ind til en støttesamtale. Samtalen tager halvanden time og kredser primært om hendes situation og tvivl. Kleenex’ene bliver flittigt brugt, så Louise kan græde igennem. De taler om uddannelse og økonomi. Da de er færdige, får hun en ny tid.

”Det var rigtig godt, at Mødrehjælpen ikke havde en anpart i mit valg. Det var ikke min familie, min ekspartner eller en veninde. Rådgiveren dømte mig ikke og forsøgte ikke at påvirke mig. Det havde stor betydning. Også at samtalen var anonym, og det ikke var så højtideligt. Det var meget nede på jorden. Det var det, jeg havde brug for,” siger Louise, som oplevede at selv folk, hun ikke kendte så godt, forsøgte at påvirke hende, når hun snakkede med dem om graviditeten.

Abort eller ej – plusser og minusser gjorde valget mere overskueligt

Til de efterfølgende samtaler i Mødrehjælpen, husker Louise særligt, at rådgiveren beder hende skriver plusser og minusser ned – både for en abort, men også for at få barnet.

”Det fik mig til at tænke over alle sider af sagen. Når man sætter det op på den måde, er det to forskellige ting, man argumenterer for, og så kan man drage konklusionen bagefter. Det var rigtig godt,” siger hun.

”Det var især godt, fordi jeg prøvede at få hende til at sige, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte ikke, jeg kunne tage den beslutning. Jeg troede, jeg havde behov for, at andre tog beslutningen for mig.”

”Det svar kunne hun ikke give mig. Men hun gav mig redskaberne til selv at finde ud af det.”

Af etiske årsager kender Mødrehjælpen ikke resultatet af, hvad kvinderne beslutter. Redaktionen er bekendt med Louises valg, men har af samme grund undladt valget fra artiklen.

Interviewet med Louise er lavet i 2016 og blev oprindeligt bragt i Mødrehjælpens medlemsblad MødrehjælpenNyt.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.