Sådan foregår medicinsk og kirurgisk abort

Der findes to former for provokeret abort - medicinsk og kirurgisk. Bliv klogere på forskellene og læs om, hvordan de foregår.

Der findes flere former for abort 

Der findes to former for provokeret abort: medicinsk abort og kirurgisk abort. Derudover er der også spontan abort, hvor kvinden uventet og ufrivilligt mister graviditeten.

Er du ikke længere henne end udgangen af 8. graviditetsuge, vil din læge typisk anbefale dig at få en medicinsk abort. Du kan dog også godt få en medicinsk abort efter 8. graviditetsuge.

Her på siden kan du læse en kort beskrivelse af de to indgreb og finde links til, hvor du kan finde mere information. 

Medicinsk abort: sådan foregår det

Ved en medicinsk abort vil det sygehus eller den klinik, du er tilknyttet i forbindelse med aborten, udlevere medicin som sætter aborten i gang.

 

Medicinen stopper dels graviditetens udvikling og udstøder det befrugtede æg – og får livmoderen til at trække sig sammen, så den begynder at tømme sig.

 

Aborten kan kan foregå hjemme hos dig selv frem til 9. graviditetsuge, hvis du foretrækker det. Dog kræver det, at du har pårørende, der kan være sammen med dig under forløbet. Ellers vil aborten foregå på et sygehus eller på en gynækologisk klinik.

 

En medicinsk abort vil fremkalde blødning – ofte svarende til en meget kraftig menstruation. Hvor meget du bløder afhænger dog som regel af, hvor langt du er henne i graviditeten. Du kan også opleve kvalme og stærke menstruationslignende smerter.

 

Du har mulighed for at være sygemeldt i de dage, aborten foregår.

 

Du kan læse mere om medicinsk abort på sundhed.dk

Kirurgisk abort: sådan foregår det 

En kirurgisk abort foregår altid på et sygehus eller en gynækologisk klinik.

 

Du vil typisk skulle i fuld narkose under operationen, hvor graviditeten fjernes fra livmoderen. Et par timer efter indgrebet kan du i langt de fleste tilfælde tage hjem igen. 

 

Du kan forvente at have kraftige menstruationslignende smerter de første par dage efter indgrebet. Og i op til 10 dage – kan der også være menstruationslignende blødninger eller pletblødninger.

 

Du skal være sygemeldt den dag, aborten udføres. Eventuelt også et par dage efter, hvis du har behov for det.

 

Du kan læse mere om kirurgisk abort på sundhed.dk.

Spontan abort: hvad vil det sige?

En spontan abort er, når en kvinde uventet og ufrivilligt mister graviditeten før uge 22. Man skelner ofte mellem tidlige aborter, som sker før udgangen af 12. graviditetsuge, og sene aborter, som sker i 12. graviditetsuge eller senere.

 

Spontane aborter er ikke farlige, men man oplever ofte smerter og blødning ved en spontan abort. Jo længere henne man er i graviditeten, desto kraftigere smerter og blødning kan man opleve.

 

Det er vigtigt at kontakte lægen, hvis man er gravid og oplever spontane smerter og blødning.

 

Du kan læse mere om spontan abort på sundhed.dk.

 

Hvad er første skridt, hvis du ønsker en abort? 

Hvis du ønsker en abort, skal du starte med at bestille tid ved en læge. Det kan enten være din egen læge eller en anden praktiserende læge. Lægen undersøger, hvor langt du er henne i graviditeten.

Lægen informerer dig også om dine muligheder for støtte, hvis du ønsker at gennemføre graviditeten. Og du vil få informationer om din ret til støttesamtaler før – og efter en abort.

Du anmoder om abort ved at udfylde og underskrive en blanket hos lægen. Herefter vil du blive indkaldt til en forundersøgelse på det sygehus eller den gynækologiske klinik, hvor du ønsker at få foretaget aborten.

Selvom du har fået godkendt din anmodning om abort, kan du ombestemme dig helt frem til indgrebet skal foretages.

Sygemelding i forbindelse med abort

Når du skal have foretaget en abort, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du sygemelder dig på dagen for indgrebet – og evt. 1-2 dage efter aborten.

Læs Sundhedsstyrelsens foldere om abort her 

Efter en abort kan du være følelsesmæssigt påvirket. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og mærker efter, om du har brug for en længere sygemelding. Har du det, skal du kontakte din læge.

Oplever du fysiske smerter efter aborten, kan det også være nødvendigt at forlænge sygemeldingen. Også her skal du kontakte din læge.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan blive påvirket følelsesmæssigt af at have fået en abort.

Tal med en uvildig rådgiver, hvis du er i tvivl om abort

Holdepunkt er Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning. Vi har stor erfaring i at støtte gravide og par med tvivl om abort gennem uvildige støttesamtaler.

Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du overvejer abort. Så du kan træffe det valg, der er rigtigt for dig. Vi tilbyder også en støttesamtale efter en eventuel abort.

I telefonen eller på chatten møder du en socialrådgiver, og sammen afklarer I, hvordan Mødrehjælpen kan hjælpe dig videre.

Del artiklen: