English
Væk fra siden!
Viden og råd

Hvordan foregår en abort?

Bliv klogere på forskellen mellem en medicinsk og en kirurgisk abort og læs, hvad du i første omgang skal gøre, hvis du ønsker en abort.

En provokeret abort afbryder en graviditet og tilbydes frem til udgangen af 12. graviditetsuge.

Hvilke former for abort findes der?

Der findes to forskellige former: medicinsk abort og kirurgisk abort. Er du ikke længere henne end udgangen af 8. graviditetsuge er den sundhedsfaglige anbefaling typisk medicinsk abort.

Herunder kan du læse en kort beskrivelse af de to indgreb og finde links til, hvor du kan finde uddybende information.

Hvad er en medicinsk abort?

En medicinsk abort består af piller, som får livmoderen til først at afstøde kroppens graviditetsbevarende hormon og derefter at trække sig sammen. Pillerne indtages af to omgange med 1-2 døgns mellemrum.

Bivirkninger ved medicinsk abort

En medicinsk abort vil fremkalde blødning som ved menstruation. Du kan også opleve kvalme og kraftige menstruationslignende smerter. Du har mulighed for at blive sygemeldt i de dage, aborten foregår.

Frem til 9. graviditetsuge er der mulighed for, at aborten foregår hjemme fremfor på hospitalet eller den gynækologiske klinik, hvis du har en pårørende, der kan være hos dig under forløbet.

Læs mere om medicinsk abort på sundhed.dk.

Hvad er en kirurgisk abort?

Under en kirurgisk abort vil du typisk skulle i fuld narkose under operationen, hvor fosteret fjernes fra livmoderen.

Indgrebet varer normalt ikke mere end 20 minutter, og efter et par timers observation vil du som oftest kunne tage hjem.

Bivirkninger ved kirurgisk abort

Aborten kan give menstruationslignende smerter og du vil sandsynligvis opleve blødning som ved en menstruation i op til et par uger efter.

Du skal være sygemeldt den dag, aborten udføres. Eventuelt også et par dage efter, hvis du har behov for det.

Læs mere om kirurgisk abort på sundhed.dk.

Sen abort – hvis du er længere henne end 12 uger

Ønsker du at få foretaget en abort efter 12. graviditetsuge, skal du ansøge om det. En tilladelse gives kun, hvis der er tungtvejende argumenter for at afbryde graviditeten. Det kan for eksempel være, hvis fosterets eller dit helbred er i fare. Det er Abortsamrådet, der vurderer ansøgninger om sene aborter.

Læs mere om reglerne for, hvor sent du kan få en abort.

Hvad er første skridt, hvis du ønsker en abort?

Hvis du ønsker en abort, skal du i første omgang bestille tid ved din egen eller en anden praktiserende læge. Lægen undersøger, hvor langt du er henne, og informerer dig om dine muligheder for støtte, hvis du gennemfører graviditeten, samt din ret til støttesamtaler.

Du skal anmode om abort ved at udfylde og underskrive en blanket hos lægen, herefter vil du blive indkaldt til en forundersøgelse på det sygehus eller den klinik, hvor du ønsker at få foretaget aborten.

Selvom du har anmodet om abort og fået en indkaldelse, kan du ombestemme dig helt frem til, at indgrebet skal foretages.

Få rådgivning og støtte, hvis du overvejer abort

Husk, at du kan få en støttesamtale, inden du beslutter dig for, om du vil få foretaget en abort. Støttesamtalen kan for eksempel være med en rådgiver i Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, Holdepunkt, eller hos din læge. I Holdepunkt giver vi støttesamtaler ved tvivl om abort:

Rådgiverne kan hjælpe med at skabe et overblik over din situation og forsøger at gøre det mere overskueligt for dig at træffe dit valg. Du har også ret til en støttesamtale efter en eventuel abort.

Læs mere om Holdepunkts abortrådgivning.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.

Artiklen er senest opdateret den 9. april 2021.

Få den nyeste viden