Støt
Væk fra siden!
Tema: Viden og råd under coronakrisen

Dine muligheder for hjælp under coronakrisen

Store dele af Danmark er lukket ned, hvilket både påvirker rådgivningstilbud og offentlige myndigheders sagsbehandling. Læs denne guide til, hvor du kan søge hjælp og vejledning i den kommende tid.

Mødrehjælpen har ligesom mange andre organisationer desværre set sig nødsaget til at lukke dele af rådgivningen samt frivillige aktiviteter i en midlertidig periode.

Vi ved, at I er mange gravide og forældre derude, som står i en svær situation. Det gjorde I også før landet lukkede ned af coronavirus, men i den nuværende situation med usikkerhed, bekymringer, ændrede rutiner og færre muligheder for hjælp er situationen kritisk for mange af jer.

Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at guide, støtte og hjælpe jer bedst muligt.

Mødrehjælpen tilbyder landsdækkende rådgivning og viden og råd i artikler

Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning Holdepunkt var i en periode erstattet af en akutlinje, men nu er Holdepunkt åbnet igen.

Derudover opdaterer vi løbende Viden og råd med nye rådgivningsartikler. Vi sørger for at lægge links til alle nye artikler på Mødrehjælpens forside den kommende tid, men vi anbefaler også, at du gå på jagt efter svar på dine spørgsmål i de mange eksisterende artikler, som på siden her er opdelt i kategorier.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper Mødrehjælpens frivillige under coronakrisen

Find en guide til hjælpemuligheder, som matcher din situation

Herunder finder du en række situationer, som man kan stå i som gravid og forælder lige nu.

Hvis du kan finde en eller flere, der matcher din situation, så klik på plustegnet og læs om mulighederne for at få hjælp og vejledning. Vi opdaterer løbende listen.

Hvordan er du ramt under coronakrisen?

  • Jeg er voldsudsat og har akut behov for hjælp
  • Jeg er gravid, men er i tvivl om abort
  • Vi er midt i en skilsmisse
  • Jeg står i en strid om samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl
  • Jeg savner råd om, hvilke regler der gælder for samvær
  • Jeg står i en akut boligmangel
  • Jeg har svært ved at passe både barn og job
  • Jeg er i tvivl om, hvad nedlukningen betyder for mine ydelser
  • Jeg har mistet mit job som følge af den nuværende situation
  • Jeg er bekymret for mit barns trivsel
  • Jeg har det psykisk svært
  • Jeg er gravid og skal føde snart
  • Jeg har lige født og er nervøs for smitte af både mig og mit barn

Artiklen er senest opdateret den 1. april

Andre har også læst

Få den nyeste viden