Støt nu
Væk fra siden!
Viden og råd

Ordbog: forældremyndighed

Forældremyndighed er:

Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas osv.

Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.

Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Du kan læse om fælles forældremyndighed her. Se Statsforvaltningens oversigt over, hvem der som udgangspunkt har forældremyndigheden.

Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.

Hvad er ordbogen?

I Holdepunkts ordbog kan du få forklaret betydningen af en række juridiske udtryk. Ord, du sjældent møder, men som pludselig bliver vigtige at kende midt i skilsmissen eller i en sag om samvær.

Du finder en oversigt over alle ordbogsopslag her.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.