Samvær med barnet efter et voldeligt forhold

Er du kommet ud af et voldeligt forhold, kan det være svært at samarbejde med barnets anden forælder. Få råd til, hvordan du hjælper dit barn og bedst beskytter dig selv i kommunikationen med din ekspartner.

Børn trives bedst, hvis forældre kan samarbejde, når de går fra hinanden, men de færreste skilsmisser forløber helt uden gnidninger. Selv i familier, hvor der ikke har været vold, kan samarbejdet om barnet skabe udfordringer. Og det bliver kun endnu sværere, hvis der har været vold i forholdet.

Derfor kan det være svært at samarbejde med en voldelig ekspartner om jeres barn

Du håber måske, at det, på trods af alt der er sket, vil være muligt at få et godt samarbejde med din ekspartner, når I ikke længere er sammen. Der er dog en række grunde til, hvorfor skilsmissen og den relation, I skal have efterfølgende, kan være ekstra udfordrende, hvis der var vold i jeres forhold.

For det første kan de følelser og reaktioner, du gik igennem, da du levede i det voldelige forhold, skabe udfordringer for samarbejdet. Det kan virke umuligt og forkert at samarbejde med et menneske, der har udsat dig for så meget smerte, og som du har været og måske stadig er bange for
Det kan også være, at du oplever, at volden fortsætter, selvom forholdet er slut. Det sker ofte. Fortsætter volden, er samarbejdet ikke blot ubehageligt på grund af dine oplevelser, da det voldelige forhold stod på. Det udgør også en sikkerhedsrisiko for dig.
Læs mere i artiklen: Stalking og chikane, når et forhold er slut
En tredje grund til, at samarbejdet kan være vanskeligt, er din krops reaktioner. Volden kan fremkalde en stærk følelsesmæssig reaktion, som du ikke selv kan styre. Den reaktion kan komme, når du har kontakt med din ekspartner, for eksempel ved overlevering i forbindelse med samvær. Du kan opleve, at dit hjerte hamrer, at sveden springer frem, og at du fyldes af en blanding af vrede, frygt og afmagt. Dine tanker bliver måske kaotiske, og du mister overblikket. Det sker, fordi din krop husker den vold, du har været udsat for. Oplever du en retraumatisering, som er den psykologiske betegnelse for sådan en reaktion, kan det tage lang tid, inden dit nervesystem igen falder til ro. Det kan gøre det vanskeligt for dig at være nærværende over for dit barn de efterfølgende dage.
Læs mere i artiklen: Psykiske konsekvenser hos voksne efter partnervold

Hvad kan du gøre for at lette det svære samarbejde?

Du står i en meget vanskelig situation, fordi du på den ene side må tage hensyn til din egen psykiske og fysiske sikkerhed, men på den anden side også skal tænke på jeres barn, der har en relation til og meget ofte også samvær med sin anden forælder.

Barnet har brug for så meget ro som muligt. Tryghed er nemlig en vigtig forudsætning for, at jeres barn kan udvikle sig og trives efter at have oplevet vold i hjemmet. Du skal derfor hele tiden have for øje, hvordan du kan reducere konflikterne og det følelsesmæssige kaos, der kan præge relationen mellem dig og din ekspartner.

Vi har lavet otte råd til, hvordan du bedst kan håndtere situationen. Nederst i artiklen her kan du desuden læse, hvor du kan få hjælp, hvis du har været udsat for vold i hjemmet.

Sørg for klare aftaler
Forsøg at undgå konflikter ved at lave skriftlige aftaler om samvær for eksempel for hverdage, weekender og ferier. Det kan også være godt med skriftlige aftaler om mere lavpraktiske ting, for eksempel om det tøj, legetøj og udstyr, som barnet vil have med i begge hjem.

Overvej måske, om der er mulighed for, at en du stoler på kan tage dialogen med din ekspartner på dine vegne, når I skal lave en fælles aftale. Det kunne for eksempel være en af jeres fælles bekendte.

Er det vanskeligt for jer at nå til enighed, kan I kontakte Familieretshuset for at få lavet en samværsresolution og sørge for, at den bliver så detaljeret som muligt. Hvis du kontakter Familieretshuset, er det vigtigt, at du oplyser om volden. Familieretshuset må nemlig ikke indkalde forældre til møde sammen, hvis der har været vold i familien eller mistanke om det. Et fælles møde vil kræve, at I begge giver samtykke til det.
Begræns kontakten med din ekspartner
Da volden ofte fortsætter, selvom du har forladt din voldelige ekspartner, er det vigtigt, at du beskytter dig selv ved at begrænse kontakten med den voldelige ekspartner til kun at vedrøre jeres fælles barn. Begræns også mængden af kontakt. Mange voldsudsatte oplever, at deres voldelige ekspartner kontakter dem i tide og utide, og mange tror, at de er forpligtet til at svare på alt med det samme. Det kan være meget stressende.

Herunder er nogle råd, som andre voldsudsatte har haft gavn af i forhold til at begrænse kommunikationen med den voldelige ekspartner:
- Kommunikér så vidt muligt på skrift, for eksempel i sms’er eller mails, for at mindske risikoen for misforståelser. I kan også bruge en barnets bog, det vil sige en lille bog, der følger barnet, hvor I begge kan skrive om forhold, der vedrører barnet, og på den måde videregive information, som den anden forælder har brug for at vide
- Pas på med at komme ind på dit nuværende liv eller jeres tidligere forhold, da det øger risikoen for konflikt
- Afsæt et bestemt tidspunkt, hvor du forholder dig til din ekspartners henvendelser, læser og besvarer mails og sms’er. Det kan for eksempel være lige op til og eventuelt lige efter samvær, hvor behovet for at udveksle information er størst
- Svar ikke på sms’er eller e-mails med kritisk, ydmygende eller nedgørende indhold
Bevar roen og vær saglig
Det er forståeligt, at du kan blive vred og frustreret, hvis din ekspartners grænseoverskridende adfærd fortsætter, men af hensyn til barnet er det vigtigt, at du ikke lader dig provokere og begynder at give igen af samme skuffe. Det vil kun optrappe situationen.

Prøv at tale med en rolig stemme. Vær så neutral og saglig som muligt, og hold fokus på dit budskab – også selvom din ekspartner bliver vred. Jeres barn har brug for, at en af jer har kontrol over sin adfærd. Fokusér, alt hvad du kan, på at være den forælder.
Sæt grænser
Hvis din ekspartner fortsætter med at være voldelig, selvom du forsøger at være neutral og saglig, er det vigtigt, at du siger fra og sætter en grænse. Bliver du kaldt grimme ting eller truet i telefonen, må du sige, at du lægger på og i stedet vil fortsætte dialogen på mail.

Er din ekspartner truende og ubehagelig, når du skal hente barnet fra samvær, må du stille krav om, at overlevering af barnet i forbindelse med samvær enten foregår på et neutralt sted, via barnets institution eller med hjælp fra en pårørende, som barnet er trygt ved.

Det er helt naturligt, at du bliver påvirket af din ekspartners opførsel, og vi ved, at det er meget svært ikke at lade sig rive med. Prøv alligevel, om du kan bevare roen og fatningen. Det er ikke godt for jeres barn at opleve, at du bliver udsat for vold, eller at du bliver så provokeret, at du selv kommer til at råbe og sige grimme ting. For hvem skal så passe på barnet, hvis du også er ude af kontrol?
Hold fokus på din relation til barnet
Bland dig så vidt muligt ikke i, hvordan din ekspartner er sammen med jeres barn, med mindre barnet selv bliver udsat for vold eller andre grænseoverskridende ting. For det første er det alligevel uden for din kontrol, og for det andet kan det give anledning til irritation og vrede hos din ekspartner.

Koncentrer dig i stedet om relationen mellem dig selv og barnet. I er begge mærket af volden og har brug for at koncentrere jer om at få det bedre.

Læs mere om dine egne reaktioner som voldsudsat og om børns reaktioner og roller i en voldsudsat familie.
Støt barnet i at være i midten
Mange voldsudsatte oplever, at volden fortsætter som psykisk vold enten direkte eller indirekte via barnet. Du kan måske opleve, at barnet kommer hjem og fortæller ting i stil med:
- “X siger, at du har sagt, at jeg aldrig må se X mere”
- “X siger, at du har taget alle pengene, og at X ikke har nogen tilbage”
- “X siger, at man aldrig kan regne med dig”
- “X siger, at du er skør i hovedet”
Det er svært for barnet at være i den position, for ofte ved barnet ikke, hvad det skal tro. Hvem har ret? Her er det vigtigt at anerkende barnets dilemma. Du kan forsikre barnet om, at det altid kan komme og tale med dig, og at du ikke vil blive sur eller vred over det, som barnet fortæller.

Det kan nogle gange være en hjælp for jeres barn at få en forklaring på, hvorfor den anden forælder gør, som vedkommende gør: “X er vred på mig og siger derfor sådan nogle grimme ting. Men det er stadig ikke i orden, for du bliver jo ked af det”.

Andre gange kan det være nødvendigt at være mere direkte, og fortælle barnet, at den voldsudøvende partner tager fejl: “Nej, det er ikke rigtigt, at jeg har sagt, at du ikke må se X, men lige nu vi er ikke enige om, hvor meget du skal se X, og hvor meget du skal se mig”.
Respekter og anerkend barnets følelser
Det er vigtigt, at du respekterer, at jeres barn er knyttet til sin anden forælder, selvom det er den samme person, som har været – og måske fortsat er – voldelig over for dig. Selvom det kan være svært, så er det vigtigt for dit barn, at du forsøger at respektere den kærlighed, som der er mellem barnet og den anden forælder.

Det kan du for eksempel gøre ved ikke at kritisere din ekspartner. Vær også opmærksom på at signalere, at det er i orden, at barnet siger eller viser, at det er glad for sin anden forælder, selvom det kan være svært at rumme de følelser.

Hvad gør jeg, hvis barnet tager afstand fra sin anden forælder?

Et barn kan også føle, at det ikke er elsket af sin anden forælder. Især hvis barnet oplever at blive skældt meget ud, talt grimt til, nedgjort eller afvist. Så er det selvfølgelig vigtigt, at du anerkender, at barnet har det svært med den anden forælder. Du kan for eksempel sige til dit barn, at du godt kan forstå, at det bliver ked af det, og at det ikke er i orden at sige eller gøre sådan. Men fokusér på ikke at kritisere den voldelige forælder, men derimod hans eller hendes handlinger.

Du kan for eksempel sige: “X må selvfølgelig ikke råbe så højt, at du bliver bange” eller “jeg synes ikke, at X skal sige, at du er tyk og dum, for så bliver du jo ked af det”.

Hvad gør jeg, hvis barnet udsættes for vold?

Hvis barnet giver udtryk for at blive udsat for vold og måske også har fysiske tegn på volden, skal du kontakte din kommunes familieafdeling. Når du informerer kommunen om volden, skal de tage stilling til, om jeres barn har behov for yderligere hjælp. Kommunen tager også stilling til, om de politianmelder sagen. Læs mere om processen, hvis kommunen modtager en underretning om et barn.

Du kan også kontakte din egen læge for at få barnet undersøgt for de fysiske tegn, der måske er.

Endelig kan du kontakte Familieretshuset og bede dem tage stilling til, om samværet med den voldelige forælder midlertidigt kan ophæves, mens sagen undersøges.

Har du ingen konkrete beviser og betror barnet sig kun til dig, kan det være svært, at bevise, hvad der foregår. Det, du kan gøre i en sådan situation, er at:
- Skrive ned, hvad barnet siger og gør, når det kommer hjem fra samvær. Det kan være med til at danne et billede af, hvor meget, hvor ofte og hvordan barnet udsættes for vold
- Spørge pædagoger eller lærere i barnets daginstitution eller skole, om de har registreret en bekymring for barnet? Hvis det er tilfældet, kan du bede dem uddybe det på skrift?
- Søge rådgivning et eller flere af disse steder: Familieretshuset, kommunen, en advokat med viden om vold og familieret eller her i Mødrehjælpens Rådgivning, hvor du for eksempel kan få rådgivning i forhold til, om der skal laves en underretning, eller om du skal søge om ændring af samvær.
Læs vores råd om at tale med børn om vold her. Her kan du også læse om, hvad du skal gøre, hvis barnet selv udsættes for vold.
Støt barnet i forbindelse med samvær og skab ro i forbindelse med skift
Mange børn, som har oplevet vold, har det rigtig svært med at være hos sine forældre på skift. Det er derfor en god idé at forberede barnet på samvær ved at fortælle, hvad du ved, der skal ske. For eksempel, at “X henter dig i børnehaven, og så tager I hjem til X, hvor du er i to dage, og så ses vi igen”. Det kan også give barnet tryghed, hvis det får en bamse eller lignende med.

Når barnet kommer hjem til dig, er det en god idé at have en tom kalender, så der ikke sker for meget. Barnet har brug for at falde ned og være tæt på dig igen.

Det kan derfor være en støtte for barnet, at du giver dig tid omkring skiftedagene, så barnet kan mærke din nærhed både mentalt og fysisk.

Søg hjælp, hvis du oplever problemer i samarbejdet med din voldelige ekspartner

Selvom du følger rådene i denne artikel, vil der stadig være en risiko for, at du kommer til at opleve situationer, hvor du føler dig forvirret, frustreret og i tvivl om, hvad du skal og kan gøre.

Hvis samarbejdet med din voldelige ekspartner bliver meget problematisk, er det en god idé at søge professionel hjælp. Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig med at få bearbejdet de følgevirkninger, som volden har medført, og give dig redskaber til at håndtere kontakten med din ekspartner. Det kan også være relevant med både social og juridisk rådgivning.

Her kan du få hjælp, hvis du har været udsat for vold i hjemmet

Er du voldsudsat, og har du brug for hjælp, kan du blandt andet kontakte Mødrehjælpens Rådgivning. Læs mere om, hvad Mødrehjælpen gør for at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn med at komme videre.

Det er også en mulighed at kontakte familieafdelingen eller den anonyme rådgivning i din kommune.

Og endelig kan du kontakte en privatpraktiserende psykolog med erfaring inden for vold og traumer. Læs mere om behov for psykologhjælp og muligheder for støtte til behandling.