Isolation og afstand til andre mennesker gør, at mange i denne tid føler sig ensomme og alene. Læs her, hvad du kan gøre for at bryde med ensomheden.
Oplever du, at volden i familien stiger under coronakrisen? Få hjælp her
Kære læser. Artiklen her er skrevet tilbage i marts og april, i forbindelse med at det meste af landet, inklusive skoler og daginstitutioner, blev lukket ned. Vi håber, at du stadig kan finde brugbare råd og vejledning til din situation.
I de seneste uger er vores samfund gradvist blevet lukket mere og mere ned for at mindske spredningen af coronavirus.
Forandringerne gør, at vi alle i mere eller mindre grad mister følelsen af magt og kontrol, og vi bliver pressede, fordi hverdagen har ændret sig. Det kan få stressniveauet til at stige i en familie.
Hvis du og dit barn lever i et voldeligt forhold, kan situationen optrappe konflikterne og øge antallet af episoder med vold. Kontroltab er nemlig svært at håndtere for en voldsudøver. For dybest set handler vold om magt og kontrol. Du kan derfor opleve, at:
- din partner i denne tid er endnu mere kontrollerende over for dig i denne tid, for eksempel ved at ville bestemme, hvor meget tid, du skal bruge på jeres barn, ved at nægte dig at gå ud eller ved at forbyde dig at have kontakt med andre
- de hårde, nedsættende og truende ord, som er en del af den psykiske vold, tager til i styrke, i takt med at hverdagen tæt sammen bliver mere og mere presset
- din partners reaktioner er voldsommere end normalt
- der er flere episoder med vold i løbet af en dag, end I er vant til
Sådan kan du tage hånd om dig selv og dit barn i disse uger
Det er en rigtig svær og meget utryg situation, I lige nu er fanget i.
Du oplever måske, at du mangler dine åndehuller i hverdagen. Altså de situationer i løbet af en dag, hvor du tidligere havde mulighed for at føle dig lidt tryg og sikker. Det kunne for eksempel være, når din partner var på arbejde. Nu er din psyke hele tiden i alarmberedskab på grund af den konstante frygt, og det er svært at være i både fysisk og ikke mindst mentalt.
Selvom du sikkert føler dig meget alene, og at det kan være svært at få øje på, hvad du kan gøre for at ændre jeres situation, så er der heldigvis hjælp at hente.
I artiklen her kommer Mødrehjælpens psykologer fra voldstilbuddet ’Ud af Voldens Skygge’ med deres råd til, hvordan du kan tage hånd om dig selv og dit barn i disse uger. Har du brug akut hjælp, så se, hvem du kan kontakte, nederst på siden.
Råd til dig, der lever i et voldeligt forhold under coronakrisen
- Tag hånd om barnet
Når børn oplever deres hverdag forandre sig, er det helt naturligt, at de reagerer. De kan være bange for, at coronavirussen rammer en, de holder af, eller have svært ved at forstå, hvorfor de ikke må lege med deres kammerater. For små børn, som mangler en tidsfornemmelse, er det heller ikke nemt at forstå, hvor lang tid der skal gå, før de igen skal i institution eller igen kan se deres bedsteforældre. De spørger måske igen og igen, hvorfor de ikke skal i børnehave, og hvorfor tingene ikke er, som de plejer.
At jeres barn har ekstra brug for jer i disse dage og måske reagerer med mange spørgsmål eller ved at være ked af det, larmende eller opmærksomhedssøgende er en af de ting, der kan få din voldsudøvende partner til at reagere voldsomt med skæld ud eller ved at slå ud efter barnet.
På samme måde kan også barnets reaktioner på volden være med til at optrappe konflikterne. For selvom du sikkert forsøger at skærme barnet fra volden, så godt du kan, så vil I højest sandsynlig opleve, at barnet reagerer, fordi det både kan se og mærke den stigende vold.
Børns reaktioner på vold er meget forskellige. Nogle børn bliver stressede og urolige. Andre reagerer ved at blive mere konfliktsøgende. Mens der også er børn, som bliver stille og trækker sig ind i sig selv. Læs mere om børns reaktioner på vold her.
Herunder har vi samlet en række råd til, hvordan du kan forsøge at skærme og hjælpe dit barn.
7 råd – sådan kan du hjælpe dit barn
- Få så vidt muligt en fast struktur på jeres dage. Rutiner virker beroligende på mange børn. I artiklen her, kan du læse 5 råd til den forandrede corona-hverdag
- Hvis din partner tillader dig at være alene med barnet, så træk dig væk sammen med barnet, når det er muligt. Gå en tur, leg udenfor, eller lav aktiviteter på barnets værelse. Når I er alene, kan dit barn bedre slappe af, og samtidig giver det dig en mulighed for at tale med barnet om det, der sker
- Prøv at lave aktiviteter, som får barnet til at blive roligt. Det kan for eksempel være at bage, spille spil, se film, læse en bog, tegne eller lave kreative projekter
- Vær så meget som muligt sammen med dit barn og gå efter at skabe så mange gode stunder, som du kan. Det giver dit barn kærlighed og omsorg og viser for barnet, at du er der for det
- Berøring kan virke beroligende på nogle børn. Gælder det dit barn, så sørg for at nusse, give massage, holde i hånd og dele masser af knus og kys ud
- Tal med dit barn om, at det er en svær situation lige nu, og at det er helt normalt, at man bliver bange og utryg. Fortæl barnet, at det ikke er barnets skyld, at der er meget råberi, skæld ud og skænderier for tiden, og sig til barnet, at du godt kan forstå de følelser, det har
- Spørg dit barn, hvad der hjælper, når det bliver bange og ked af det. På den måde hjælper du dit barn med at finde frem til, hvordan barnet kan passe på sig selv. Måske dit barn fortæller, at det hjælper at gå op på værelset og spille computer eller at tage høretelefoner på. Støt dit barn i, at det er en god idé at gøre de ting, der kan hjælpe, hvis det ikke skaber konflikter i jeres hjem
- Undersøg, om der er mulighed for nødpasning
Kommunernes tilbud om nødpasning gælder ikke kun for familier, hvor forældrene er nødt til at arbejde. Nødpasning er også et tilbud til børn, som har særlige behov for at blive passet uden for hjemmet.
Undersøg om det kan være en mulighed i jeres tilfælde. Hvis barnet kan afleveres i vuggestue, børnehave eller fritidshjem nogle timer om dagen, kan det være en aflastning for både barnet og dig, og det kan mindske antallet af af de situationer i løbet af dagen, som giver anledning til din partners voldelige adfærd.
- Aktivér dit netværk
Det kan være en god idé at bede din familie og venner om jævnligt at tjekke op på, hvordan det går, ved for eksempel at ringe eller skrive beskeder.
At være i kontakt med andre kan også i sig selv hjælpe på det pres, der ligger i at være isoleret med en person, du er utryg ved eller bange for.
- Lav en sikkerhedsplan
Det er vigtigt, at du laver en sikkerhedsplan. Det vil sige en plan for:
- hvordan du forbereder dig på, at der kan komme en ny episode med vold
- hvad du vil gøre, hvis du og dit barn igen bliver udsat for vold
- hvordan du sammen med dit netværk får skabt så meget sikkerhed som muligt for dig og dit barn
Når du tænker din sikkerhedsplan igennem, kan du tage udgangspunkt i følgende råd:
- Sørg for, at du altid har din telefon inden for rækkevidde, og at den er opdateret og opladet
- hvis en konflikt er under opsejling, så forsøg at glide af på den og træk dig fra situationen
- hvis du er i en situation, hvor volden eskalerer, så prøv at komme væk fra køkken, badeværelse og lignende steder, hvor der kan være genstande, som kan bruges til at skade dig
- Tal (eller skriv) med en person, du stoler på, om hvordan det står til hjemme hos jer. Det kan være en nabo, et familiemedlem eller en ven. Aftal et bestemt sikkerhedsord eller en emoji, som hurtigt kan sendes til ham eller hende, som et signal om, at volden er på vej til at eskalere og vedkommende skal ringe 112. Har du en iPhone, så kan du ved at trykke på bestemte taster hurtigt foretage et nødopkald til alarmcentralen, og du kan også tilføje nødkontakter. Hvilke taster, du skal trykke på, kommer an på, hvilken model du har – læs mere om muligheden for nødopkald her
- Overvej at bruge app'en Skytsengel
Når du udtænker din sikkerhedsplan, kan du overveje at bruge Dansk Stalking Centers app Skytsengel. App’en er designet til at hjælpe mennesker, der er udsat for stalking og forfølgelse, men den kan også bruges i din nuværende situation. Det er ikke en overfaldsalarm, men en mulighed for hurtigt og nemt at komme i kontakt med dit netværk og gemme dokumentation. Der er tre forskellige alarmer, du kan aktivere. Når de aktiveres, får de personer, du har valgt som hjælpere, automatisk besked via app’en.
Læs mere om de tre alarmer herunder:
- Rød alarm: Trykker du rød alarm, betyder det, at du føler dig truet eller er i risiko for fysiske overgreb. Når du aktiverer den røde alarm, får personerne i dit netværk besked om, at du er i fare, og at de skal kontakte alarmcentralen eller politiet. App’en vil også begynde at optage lyd på din telefon, som senere kan bruges til dokumentation af volden
- Gul alarm: Trykker du gul alarm, signalerer du, at du føler dig utryg men ikke truet. Den bruges i normale tilfælde, hvis du ønsker, at nogle fra dit netværk kommer forbi. Det kan ikke anbefales i den nuværende situation, men I kan på forhånd have aftalt, hvad personerne i dit netværk skal gøre, eller hvordan de skal kontakte dig, hvis du trykker gul alarm
- Blå alarm: Denne alarm er for personer, der udsættes for stalking og forfølgelse uden for hjemmet. Den kan aktiveres, hvis du er på vej fra et sted til et andet og føler dig utryg undervejs. I den nuværende situation er den måske ikke så relevant. Du kan dog bruge den, hvis du føler dig truet uden for jeres hjem. Det kan for eksempel være, at din partner er rasende og følger efter dig, fordi du går en tur. Eller det kan være, at du har besluttet at flygte fra hjemmet sammen med jeres barn, og din partner vil stoppe jer. Når du trykker blå alarm, får dit netværk en besked og kan derefter på et kort følge med i, hvor du bevæger dig hen. Når du er ankommet til destinationen og ikke længere har behov for hjælp, får netværket en ny besked om det
Læs mere om app’en Skytsengel her.
Inden du downloader app’en er det en god idé at tænke igennem, om din partner vil opdage den. Måske din partner ofte kræver at se din telefon for at kunne følge med i, hvem du skriver med, eller hvad du laver på den. I et sådan tilfælde kan app’en udgøre en sikkerhedsrisiko for dig.
- Søg hjælp, hvis du eller dit barn er i alvorlig fare
Det er vigtigt, at du reagerer, hvis du er bekymret for dit barns sikkerhed og trivsel. Du kan kontakte din kommunes familieafdeling, barnets læge eller et af landets krisecentre.
Er I i akut fysisk fare bør du ringe 112. Læs mere herunder.
Hvor kan du gå hen og være alene?
Flere af rådene herover handler om at række ud til andre, hvilket kan være svært, hvis din voldelige partner er omkring dig hele tiden og måske også overvåger dig.
I den situation er det en god idé, at du tænker over, hvor det er muligt for dig at gå hen og være alene i de situationer, hvor der er behov for at kontakte andre.
Det kan være på toilettet, i garagen, kælderrummet eller måske i bilen.
Her kan du få hjælp som voldsudsat under coronakrisen
Holdepunkt kan kontaktes alle hverdage på telefon 33 45 86 00 eller chat.
Andre muligheder for hjælp:
- Ring 112: Hvis du er i akut fysisk fare
- Ring til Lev Uden Volds hotline på 1888: Hvis du er udsat for vold, kan du ringe til hotlinen på 1888 døgnet rundt. De kan blandt andet hjælpe med råd og vejledning og give svar på, hvilke krisecentre der har ledige pladser. Vær dog opmærksom på, at hvis du allerede har henvendt dig til et krisecenter, skal du ringe direkte til det og ikke til hotlinen.
- Send en mail til Lev Uden Volds hotline: I denne tid, hvor det kan være svært at få mulighed for at ringe, kan hotlinen også kontaktes på e-mailen hotline@levudenvold.dk. Henvendelser besvares hurtigst muligt og inden for et døgn.
- Landets krisecentre: Krisecentrene er stadig åbne. Skal du på krisecenter, så appellerer landets krisecentre dog til, at du ringer eller sender en e-mail først. Det sker for at hindre smittespredning. Står du i en akut situation, og er du på flugt, så ring 112.
Du kan finde numre og information om krisecentrene her.
Andre har også læst
- Hvilke regler gælder for samvær under coronaepidemien?
I mange brudte familier fylder spørgsmål om samvær lige nu. For bør barnet stadig skifte mellem sine to hjem? Kan man ændre i samværsaftalen for en midlertidig periode? Og hvad gør man, hvis barnets anden forælder bor i et andet land. Få svar i artiklen her.