eller gå til Alle emner

Frederiksberg lokalforening

Aktiviteter og projekter i lokalforeningen

  • Natur & Familie

    I aktiviteten Natur & Familie går vi på opdagelse i lokalområdet og lader os inspirere af den omkringliggende natur og de muligheder den byder på, lige fra skovens vilde natur til byens grønne oaser. Frivillige planlægger turene, og vi tilbringer nogle hyggelige timer sammen ude i naturen, hvor vi har fokus på at møde naturen og være sammen med andre børn og deres forældre fra alle sociale og kulturelle baggrunde.

    children-441895_1280

    Vi tilbyder Natur & Familie aktiviteter, og alle børnefamilier der har lyst til at få nye venner og sjove oplevelser i naturen er meget velkomne. Er det noget for dig og din familie, så læs mere her.

  • Startpakker

    Startpakkerne i Mødrehjælpens lokalforening på Frederiksberg består af et gavekort på 200 kroner. Gavekortet kan omsættes til tøj til den lille ny i vores butik på Rolighedsvej 18. Gavekortet udleveres i samarbejde med sundhedsplejerskerne på Frederiksberg til nybagte mødre, som har brug for en håndsrækning. Du kan også købe en startpakke med det allermest nødvendige i vores butik – pris 75 kr.

  • Den Rullende Kagemand

    Den Rullende Kagemand

    Med Den Rullende Kagemand kan du få hjælp til at holde børnefødselsdag for dit barn i alderen 3-17 år.

    Sådan ansøger du

    Alt, du skal gøre for at få kagemanden til at rulle forbi dig og din familie, er at udfylde vores ansøgningsskema til Den Rullende Kagemand.
    Hent ansøgningsskemaet her eller i vores butik på Rolighedsvej 18. Den Rullende Kagemand holder pause fra 26. juni til 14. august 2017.

     

  • Tilskud til idræts- eller fritidsaktivitet

    Mødrehjælpens lokalforening Frederiksberg har oprettet en pulje, hvor du har mulighed for at søge tilskud til en af dit barns idræts- eller fritidsaktiviteter. Du skal være bosat på Frederiksberg, Valby, Vanløse eller Vesterbro, og dit barn skal være mellem 0 og 17 år, for at du kan søge tilskud.

    Sådan ansøger du

    Du udfylder et ansøgningsskema, som afleveres til Mødrehjælpens lokalforening Frederiksberg - se mere information i ansøgningsskemaet.

    Hent ansøgningsskemaet her eller i vores butik på Rolighedsvej 18.

    Opdateret 24. januar 2017

  • Handyman

    Har du svært ved at overskue at få klaret mindre praktiske opgaver af håndværksmæssig karakter, kan vi tilbyde, at en handyman (eller woman) kommer og hjælper med at løse små praktiske håndværksmæssige opgaver i dit hjem.

    Hent ansøgningsskemaet her eller i vores butik på Rolighedsvej 18, 1958 Frederiksberg C.

    NB! Der ydes kun hjælp til opgaver, som IKKE kræver en autoriseret fagmand som for eksempel el-installationer.

    Opdateret 24. januar 2017

  • Julehjælp

    Mødrehjælpens lokalforening på Frederiksberg giver julehjælp til børnefamilier bosat på Frederiksberg, Vesterbro, Valby og Vanløse. Julehjælpen gives efter ansøgning og skemaet kan hentes i oktober 2017.

     

  • Børnelegat

    Mødrehjælpen Frederiksberg Lokalforening uddeler børnelegat til økonomisk trængte børnefamilier og enlige forsørgere, som derigennem kan være med til at sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår.

    Udbetaling
    Børnelegatet uddeles 2 gange om året – i marts (konfirmation/nonfirmation) og i juni (sommerferie).
    Legatet er et pengebeløb på kr. 2.000 til konfirmation/nonfirmation og kr. 1.000 pr. barn under 18 år til sommerferie. Både mødre og fædre kan søge.

    Vi har begrænsede midler til Børnelegatet, og for at søge skal du leve op til følgende kriterier:

    • Du skal være forælder med hjemmeboende børn under 18 år eller have fast samværsaftale.
    • Du skal have et lavt månedligt rådighedsbeløb, der blandt andet afhænger at, hvor mange børn du har.
    • Du skal begrunde, hvorfor du har et særligt behov for et legat.
    • Du skal have adresse på Frederiksberg, i Valby, Vanløse eller på Vesterbro.

    Ansøgningsfrister
    1. februar kl. 12.00 – udbetaling i marts.
    1. maj kl. 12.00 – udbetaling i juni.

    Ansøgningsskema kan hentes her og skal afleveres i Butikken på Rolighedsvej 18, 1959 Frederiksberg C.

  • Frisørordning

    Er du mor og bor i Valby, Vanløse, på Vesterbro eller Frederiksberg, så har Salon Stylissimo et helt fantastisk tilbud om gratis klipning for mødre.

    De kommende tider er:

    Ordningen holder ferie til 1. september.

    Klipningen foregår hos Salon Stylissimo, Gl. Jernbanevej 9, 2500 Valby.

    For at komme i betragtning skal du tilmelde dig senest fredagen før nævnte datoer til Lone Sorterup på telefon 35 35 63 64 eller på mail lonesorterup@dukamail.dk

Sådan støtter du os

  • Bliv frivillig i lokalforeningen

    Som frivillig i vores lokalforening bliver du en del af et spændende fællesskab, hvor din indsats er med til at hjælpe andre.

     

    Som frivillig kan du fx. være med til at gennemføre vores aktiviteter, som Den Rullende Kagemand, Julehjælp, sommerlejr mv. Du kan også blive aktiv i vores butik, hvor vi servicerer vores kunder samt sorterer og klargør det tøj, som kommer ind. Har du tre-fire timer om ugen, som du kan bruge på frivilligt arbejde, så er en butiksvagt måske noget for dig?

    Kontakt os og hør om de muligheder, vi kan tilbyde dig eller se ledige stillinger for frivillige her.

  • Bliv medlem af lokalforeningen

    Du kan støtte vores arbejde for børnefamilier på Frederiksberg ved at blive medlem af Mødrehjælpen. Det koster kun 150 kr. om året.
    Meld dig ind her: bliv medlem

    Som medlem kan du vælge at modtage MødrehjælpenNyt - et blad, der fortæller om Mødrehjælpens arbejde. Derudover kan du deltage på lokalforeningens generalforsamlinger, hvor du kan høre om årets aktiviteter og vælge medlemmer til bestyrelsen. Du har som medlem også mulighed for selv at stille op til bestyrelsen, hvis du har interesse for det.

  • Køb tøj og udstyr i vores butik

    Butikken er for alle, der ønsker at købe børnetøj til rimelige priser. Overskuddet fra salget går til vores aktiviteter og projekter for sårbare børnefamilier, enlige forældre og gravide på Frederiksberg samt til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivningsarbejde.

  • Giv en donation

    Vi er afhængige af støtte fra fonde, sponsorer og bidragydere for at kunne gøre en forskel for sårbare børnefamilier, enlige forældre og gravide på Frederiksberg.

    Ønsker du at donere så kontakt lokalforeningen på e-mail frederiksberg.lf@moedrehjaelpen.dk.

Lokalforeningen siger TAK

  • Tak for bidrag

    Lokalforeningen siger tak til de mange, der i 2016 har glædet os med bidrag af forskellig art:

    Boghandler Marianne Withen
    for levering af klippeark mv. til vores Juletræsfest

    Frederiksbergfonden
    hvorfra vi fik kr.75.000 til støtte af udgifter i forbindelse med ferieophold i Lalandia

    Frederiksberg Kommune
    for modtagelse af §18 midler, i alt kr. 50.000, som blev brugt til udgifter i forbindelse med projektet Den Rullende Kagemand

    Frederiksberg-Falconér Rotaryklub i samarbejde med Frederiksberg Centret
    som via Ønsketræet i Frederiksberg Centret leverede gaver til 116 børn

    Frimurerlogen Phoenix
    for støtte til vores julehjælp

    Malermester Finn Sørensen
    der altid står til rådighed med de mange praktiske opgaver, der er brug for i vores Butik

    Royal Bagel v. Sedula Esari
    med store rabatter ved levering af forplejning ved Juletræsfest og personalemøder i Butikken

    Sct. Thomas Kirke
    for lån af sognegården til afholdelse af Juletræsfest

    Stine fra Salon Stylissimo i Valby
    med tilbud om gratis klipning af mødre

    Winn Åndahl
    der arrangerede tur i flotte veteranbiler til Eremitagesletten for forældre og børn

    Selvfølgelig også en stor tak til de mange, der har afleveret tøj, legetøj mv. i vores genbrugsbutik. Også tak for pengedonationer, der er modtaget, til Mødrehjælpen.