Debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad 15/03/16 af Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.
Dorte vil gerne i arbejde igen. Det er nemlig ikke sjovt at være alenemor med to små børn og på kontanthjælp. Der er så meget, hun gerne vil give sine børn, men der er hverken råd til at sende den 6-årige datter til dans eller at tage på ferie sammen.
Før var hun ellers i gang med at uddanne sig til pædagog. En uddannelse, hun havde set frem til efter seks år som sosu-hjælper. Men en diskosprolaps i ryggen og sklerose har sendt Dorte langt væk fra uddannelses- og arbejdsmarkedet.
Oven i det har regeringen nu haft kuglerammen fremme og fundet frem til et ”moderne” kontanthjælpsloft, som de mener, vil få hende i arbejde ved at skære hende 2.300 kr. i boligsikring og særlig støtte om måneden. Et kontanthjælpsloft, som Folketinget 3. behandler torsdag 17. marts.
Lad mig indskyde, at økonomiske incitamenter har en effekt – men kun for de personer, som er i stand til at tage arbejde. De kan ikke stå alene. Det viser regeringens tal med al tydelighed, når de forventer at få 650 personer i arbejde ved at skære 30.000 personer i kontanthjælp.
Folk på kontanthjælp er ikke dovne. Størstedelen af de forældre, vi møder hos Mødrehjælpen, er på kontanthjælp som konsekvens af helt andre ting. De er ramt af livet, ligesom Dorte, hvor sygdom og uheld har skubbet dem langt væk fra uddannelses- og arbejdsmarkedet.
Derfor er regeringen nødt til at stoppe sit ensidige fokus på økonomi og investerer i resultatbaserede, sociale indsatser, så vi faktisk får familierne i arbejde. Der er brug for en helhedsorienteret indsats, der går 360° rundt om familiens situation og hjælper med at løse de bagvedliggende problemer. Vi ved fra dokumenteret erfaring, at det, som virker, er bedre koordineret socialrådgivning til at løse de psykiske og fysiske problemer; økonomisk rådgivning til at få familierne ud af gældsspiralen; uddannelsesvejledning så forældrene starter uddannelse og netværksaktiviteter, der nedbryder den sociale isolation.
Ved at tage penge fra 30.000 personer på kontanthjælp og kun få 650 personer i arbejde, hjælper vi ikke de 29.350 personer, som ikke kommer i job. De bliver kun fattigere. Det kan vi ikke være bekendt. Slet ikke overfor børnene.
Når det i forvejen er svært at finde plads i budgettet til børnenes fritidsaktiviteter, skal der kun lille fantasi til at forestille sig, hvordan børnelivet kommer til at se ud, når rådighedsbeløbet bliver reduceret med yderligere et par tusinde kroner. Vi ved fra forskning, at det har store konsekvenser for børns indlæringsevne, sociale liv og fremtidsmuligheder at vokse op i relativ fattigdom. Før regeringen stopper sit ensidige fokus på økonomi og investerer i indsatser, som virker, får vi kun én ting ud af kontanthjælpsloftet. Fattigere børneliv.
Dorte er ikke opdigtet. Hun er et menneske af kød og blod. Præcis ligesom de 16.000 andre enlige forsørgere, regeringen forventer, bliver ramt af det nye kontanthjælpsloft. Forældre til børn, som i sidste ende bliver de store tabere.
