Bærer du på en hemmelighed?

Er din graviditet fyldt med frygt, nervøsitet og angst, fordi nogen ikke må opdage den? Læs med her. Vi guider dig til, hvad du kan gøre.

For mange er en graviditet en glædelig nyhed, som de ikke kan vente med at fortælle familie og venner. Men ikke alle har det sådan.  

Der er også gravide, hvor det kan have store konsekvenser, hvis familie, en partner eller myndighederne finder ud af det 

Er du en af de kvinder, der skjuler sin graviditet, så er du lige nu i en rigtig svær situation. Ingen gravide bør gå med en så stor ting alene. Det er derfor, vi har lavet skjultgravid.dk.

Sig det til os – vi kan hjælpe dig

Skjultgravid.dk er et tilbud fra Mødrehjælpen, og du kan alle hverdage kontakte vores landsdækkende rådgivning på enten chat eller telefon. Læs mere om den mulighed lige her.   

Når du kontakter os, kommer du til at tale med en socialrådgiver, som har stor indsigt i gravides muligheder og rettigheder, og samtidig kan du trygt tale med hende om de svære følelser og dilemmaer, som fylder hos dig lige nu. Tilbuddet er gratis.  

Skjultgravid.dk – din guide til en sikker fødsel  

På skjultgravid.dk finder du vejledning til, hvor du kan søge fortrolig og anonym hjælp og støtte til den situation, du står i lige nu.  

Her kan du få hjælp

Klik på din region og se, hvor du kan søge støtte og vejledning eller akut hjælp.
Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland