Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning Holdepunkt tilbyder en gratis og uvildig støttesamtale, hvis du er i tvivl om abort. Samtalen kan hjælpe dig på rette vej i forhold til at træffe det valg, der er det rette for dig. Du kan få støttesamtalen på skjultgravid.dk – gå direkte til chatten her.
Udover at vende din tvivl om abort, kan du også snakke med Holdepunkts rådgivere om den frygt, du har, for at myndighederne opdager din graviditet. De har stor indsigt i reglerne på området og kan vejlede dig i forhold til, hvad dine rettigheder er.
Kommer du frem til, at abort er det rette valg for dig, så er der mulighed for at få foretaget aborten inden for de første 12 uger af graviditeten. Er du længere henne end det, skal der nogle særlige omstændigheder til for at få tilladelse til en abort.
Til og med uge 8 kan aborten udføres medicinsk. En medicinsk abort kan du få foretaget med fuld diskretion hos en gynækolog, uden at det kræver en henvisning fra din egen læge. Har du ikke en henvisning, skal du dog selv betale for aborten.
Aborter, som foretages senere end uge 8, bliver typisk lavet kirurgisk på et af landets hospitaler.
Læs mere om muligheden for abort her.