Nyheder

Vi har brug for en børnefamiliekommission

Vi mangler et fokus på, hvordan vi bedre støtter familierne, så færre af dem går i opløsning.

Debatindlæg bragt i Politiken 29/09/16 af Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.

Alenlange forløb med talrige indkaldelser til en myriade af myndigheder, hyppige genoptagelser af sager, og talrige børnesamtaler. Systemet, som i dag møder forældre, der skal have hjælp, når de går fra hinanden, er indviklet. De mange og lange sagsgange kan i sig selv blive en belastning, som gør familiens opbrud endnu mere opslidende, end det allerede er, og optrappe en konflikt. Derfor er regeringens ambition med udspillet ”Ét system for skilsmisser” det helt rigtige – nemlig at forenkle systemet.

Men hvad der ikke nævnes én eneste gang i udspillet, og faktisk lader til at være helt overset, er de grimme sager. Dem, der betegnes som højkonfliktsager. De sager, hvor der er vold, der er psykisk sygdom involveret, og hvor der er risiko for at børnene bliver traumatiseret.

Vi ser ellers jævnligt eksempler på, hvor grelle højkonfliktsagerne kan blive. De kan føre til langvarig chikane, til at den ene forælder går under jorden eller bortfører børnene. På baggrund af en tragisk sag i sommer meldte socialminister Karen Ellemann ud, Statsforvaltningen skulle blive bedre til at spotte og håndtere sager, der omfatter vold. Men det afspejler sig ikke i det nye udspil.

I dag har forældrene f.eks. ikke mulighed for at møde op hver for sig ved sagsbehandlingen. Men det bør de have i sager, hvor der eksempelvis er mistanke om vold og misbrug, for alene det at være i rum sammen, kan eskalere konflikten. For at forebygge en konfliktoptrapning i de øvrige sager, bør forældrene have pligt til at deltage i et obligatorisk mæglingsforløb. Det bør påbegyndes inden for de første 14 dage efter forældrenes henvendelse til Statsforvaltningen, men bør netop foregå på neutral grund – i et uvildigt organ, som ikke er den myndighed, der skal træffe en afgørelse. Det skal sikre, at forældrene frit kan lægge alle tanker, bekymringer og idéer frem – uden at frygte, at det, de siger under mæglingen, kan blive brugt imod dem. Flere års erfaring fra Norge har allerede vist, at en sådan indsats virker – faktisk så godt, at færre ender med at blive skilt.

Helt generelt mangler vi et fokus på, hvordan vi bedre støtter familierne, så færre af dem går i opløsning. Det, vi har brug for, er en Børnefamiliekommission. Vi skal anerkende familien som den, der bedst kan sikre velfærd, trivsel og tryghed for den enkelte. Kommissionens kerneopgave skal, lidt forenklet sagt, være at se politiske tiltag efter i sømmene og sikre, at de udformes, så børnefamilierne gives bedst mulige vilkår for at trives.

Få den nyeste viden