Hvis et barn gennem længere tid oplever voldsom skældud, kritik og ydmygende kommentarer fra en forælder, kan det karakteriseres som psykisk vold. Se flere eksempler på psykisk vold længere nede i artiklen.
Få rådgivning og støtte
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Hvad er psykisk vold, og hvilke konsekvenser kan det have for et barn at blive udsat for psykisk vold i hjemmet? Få svarene her.
Hvis et barn gennem længere tid oplever voldsom skældud, kritik og ydmygende kommentarer fra en forælder, kan det karakteriseres som psykisk vold. Se flere eksempler på psykisk vold længere nede i artiklen.
Det har store konsekvenser for et barn at vokse op i et hjem med vold. Det gælder, uanset om barnet er vidne til, at en forælder eller søskende udsættes for vold, eller om barnet mærker volden på egen krop.
Vold kan være fysisk med lussinger eller skub, men den kan også være psykisk. Selvom psykisk vold ikke efterlader synlige mærker, kan følgevirkningerne være mindst lige så alvorlige, som hvis barnet udsættes for fysisk vold.
Psykisk vold påvirker barnets udvikling og kan sætte dybe spor i barnets psyke. Oplevelserne kan præge barnet helt op i dets voksenliv.
Lev Uden Vold definerer psykisk vold som gentagne handlinger, der nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer eller isolerer en person med det formål at kontrollere eller begrænse personen.
Når det drejer sig om børn, bliver den krænkende og nedgørende adfærd som oftest udøvet af en person, som barnet er knyttet til eller afhængigt af – det vil typisk være en forælder eller en forælders partner.
Siden den 1. april 2019 har det været muligt at straffe psykisk vold. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Psykisk vold – den usynlige partnervold’.
Et barn kan blive udsat for psykisk vold på to måder. Der er den direkte psykiske vold, som rammer barnet selv, og så er der den vold, som barnet er vidne til. Har barnet for eksempel set en forælder slå den anden eller oplevet andre former for vold i hjemmet, så er disse oplevelser faktisk lige så psykisk belastende for barnet, som hvis volden var målrettet barnet. Derfor betragtes også det som psykisk vold.
De fleste forældre har sikkert oplevet, at man kan komme til at føle sig magtesløs og sige ting til sit barn, som man senere fortryder. Det er ikke psykisk vold.
Den direkte psykiske vold består derimod af en systematisk nedbrydning af barnets selvværd. Barnet får gentagne gange over tid at vide eller får følelsen af, at det er uønsket, uelsket og til besvær. På den måde minder den psykiske vold om det, man forbinder med mobning.
At barnet skældes voldsomt ud.
At barnet udsættes for vedvarende kritik og nedladende udtalelser om for eksempel sit udseende, sine følelser eller adfærd.
At barnet omtales, som om det ikke er noget værd.
At barnet i perioder ignoreres, ydmyges eller latterliggøres, eller på anden vis udsættes for svingende og uforudsigelig adfærd.
At barnet får placeret en uberettiget eller overdreven skyld på sig.
At barnet får trusler om at blive forladt eller straffet.
At barnet oplever at få ødelagt noget, som det er glad for, for eksempel et sovedyr eller en computer. Det kan også være slemt nok, at barnet trues med, at det vil blive ødelagt.
At barnet bliver bedt om at tage stilling i forældrenes konflikt, eller at man som forælder konstant taler dårligt om den anden forælder over for barnet.
At barnet overværer fysisk, psykisk eller seksuel vold mod en forælder.
At barnet forhindres i at have kontakt med vigtige personer, for eksempel bedsteforældre, venner eller den anden forælder.
At barnets modenhed og alder ikke respekteres. Det kan for eksempel være at stille krav til et toårigt barn om at spise uden at spilde, eller at man taler med barnet om ”voksenting”.
At barnet overvåges via sin mobiltelefon eller GPS-udstyr.
Finder et eller flere af disse eksempler på krænkende og grænseoverskridende adfærd sted i vedvarende og omfattende grad, vil det kunne betegnes som psykisk vold.
Det er voldsomt og traumatisk for et barn at blive udsat for vold i hjemmet, uanset om den er psykisk eller fysisk. Den verbale lussing kan være lige så ødelæggende for et barns udvikling, som hvis barnet bliver slået.
At volden begås af en forælder, sætter barnet i en særlig sårbar situation, fordi det er ude af stand til at skærme sig fra volden og ude af stand til at søge trøst eller hjælp.
Børn er afhængige af omsorg og kontakt til sine forældre. Vold i hjemmet risikerer derfor at skabe en utryg relation mellem barn og forælder, som kan få konsekvenser for barnets både mentale, følelsesmæssige og sociale udvikling.
Børn, som har oplevet psykisk vold, fortæller, at de føler sig utrygge, usikre og forvirrede. De har ofte svært ved at stole på andre og føler sig forkerte og i tvivl om det, de gør, siger, tænker og føler.
Et barn, der konsekvent får at vide, at det er uønsket og uelsket, har også meget svært ved at danne et positivt selvbillede og dermed udvikle et normalt selvværd.
Læs mere om, hvordan barnet kan reagere på volden.
Når forældre udsætter deres børn for psykisk vold, skyldes det ofte ikke ond vilje, men mangel på empati og overskud til sætte sig i barnets sted. Ofte er de hårdt pressede af mange svære ting i livet, for eksempel økonomiske eller sociale problemer, psykisk eller fysisk sygdom eller misbrug af alkohol eller stoffer.
I artiklen ‘Sådan kan barnet reagere på vold i hjemmet’ kan du nederst læse, hvor du og dit barn kan søge professionel hjælp til at bearbejde volden.
Er du vidne til et barn, der udsættes for psykisk vold af en forælder eller en person, barnet er tæt på, er du forpligtet til at gøre opmærksom på det. Det kan være svært at være vidne til, og mange er i tvivl om, hvad de skal stille op.
Der er dog flere ting, du kan gøre for at hjælpe barnet. Først og fremmest kan du hjælpe med at få volden stoppet. Her kan det i mange tilfælde være nødvendigt at kunne dokumentere, at volden foregår. Få råd til, hvordan du kan dokumentere psykisk vold her.
Derudover er det bedste, du kan gøre, at være der for barnet, tale med barnet og ikke mindst lytte. Viser barnet på sigt behov for professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne, er det vigtigt at reagere på det.
Læs mere i artiklen ‘Kender du et barn i en familie, hvor der sker vold?’
Det kan være svært for børn at tale om den psykiske vold, da den typisk foregår skjult og ikke giver mærker på kroppen som fysisk vold.
Når barnet ikke får snakket om oplevelserne, er der risiko for, at det kommer til at opfatte volden som ’normal’. Et barns dømmekraft er endnu ikke fuldt udviklet. Derfor kan et voldsudsat barn lettere end en voksen komme til at opbygge en tro på, at det selv er årsag til volden, og at det, der bliver sagt, er sandt.
Det er vigtigt at barnet får hjælp til at indse, at det er volden, der er forkert – ikke barnet. Ellers er risikoen, at barnet tilpasser sin adfærd i forhold til de krav og forventninger, voldsudøveren sætter op. Dermed opnår voldsudøveren den magt og kontrol over barnet, som også er hele hensigten med volden.
Herunder kan du læse udsagn, som Mødrehjælpens rådgivere har hørt fra børn, der har været vidne til og udsat for vold i hjemmet. Citaterne viser at volden kan komme til udtryk i mange forskellige former.
Vold mod børn kan foregå i alle typer af familier og i alle samfundslag. Det kan for eksempel være hjem, hvor der også er partnervold inde i billedet, eller brudte familier med konfliktfyldte skilsmisse- og samværssager, hvor barnet udsættes for psykisk vold ved at blive fanget ind i forældrenes interne strid.
En undersøgelse af VIVE fra 2021 viser, at hvert sjette barn oplever vold i hjemmet.
Viden
Er du tæt på en familie, hvor den ene forælder styrer den anden med for eksempel kontrol, nedladende bemærkninger, skub eller slag? Få vejledning til, hvordan du kan hjælpe barnet.
Viden
Læs, hvordan volden kan påvirke dit barn, og hvilke reaktioner der er tegn på, at barnet mistrives som følge af volden.
Viden
Et barn bliver nemt utrygt og ked af det, hvis mor og far ofte skændes, og særligt hvis der er vold og trusler inde i billedet. Læs her, hvordan du bedst støtter og hjælper barnet, hvis du lever i et usundt parforhold.
Kontakt os
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Beløb:
Beløb: