Mange forældre, som er gået fra hinanden, er enige om, hvordan barnets konfirmation skal holdes. I Mødrehjælpen taler vi dog indimellem med forældre, der ikke kan nå til enighed om, hvem der skal have barnet på konfirmationsdagen.
Få rådgivning og støtte
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation.
Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
En stor begivenhed som barnets konfirmation kan give udfordringer, hvis I er gået fra hinanden og ikke vil holde en fælles fest. Læs om reglerne for samværet på konfirmationsdagen, og få råd til, hvordan I kan give jeres barn en god fest.
Mange forældre, som er gået fra hinanden, er enige om, hvordan barnets konfirmation skal holdes. I Mødrehjælpen taler vi dog indimellem med forældre, der ikke kan nå til enighed om, hvem der skal have barnet på konfirmationsdagen.
En konfirmation er en særlig begivenhed, og mange børn ønsker kun at holde én konfirmation og allerhelst sammen med begge forældre.
For nogle skilte forældre er en fælles konfirmation dog ikke en mulighed. De holder derfor hver sin fest for barnet, og det kan skabe uenighed om, hvem der skal have barnet hos sig på selve konfirmationsdagen.
Der findes nogle regler på området. Dem kan I læse om herunder, men som der står mere om i slutningen af artiklen, er det vigtigt at huske hensynet til jeres barn og barnets ønsker og behov.
LÆS OGSÅ: Økonomisk tilskud til konfirmationen
Religiøse forhold bliver betragtet som et væsentligt anliggende vedrørende barnet. Det er derfor noget, som forældre med forældremyndighed kan træffe beslutninger om.
Har I fælles forældremyndighed skal I sammen beslutte, om barnet skal konfirmeres. Har den ene af jer den fulde forældremyndighed, kan denne forælder alene beslutte det.
Som barnets bopælsforælder kan man tro, at man har en særlig ret eller pligt til at afholde konfirmationen, men det er ikke tilfældet.
Falder konfirmationen på en dag, hvor samværsforælderen skal have barnet på samvær, er det som udgangspunkt samværsforælderen, som kan holde konfirmationen.
Uanset om I selv har lavet en samværsaftale, eller Familieretshuset eller Familieretten har truffet en afgørelse om samværet, kan I altid vælge at ændre jeres planlagte samvær, hvis I er enige.
Er I i tvivl, vil vi anbefale, at I kontakter Mødrehjælpens Rådgivning for rådgivning.
LÆS OGSÅ: At ændre i samværet
Det er helt naturligt, at I som forældre begge ønsker at fejre jeres barn og dele den store dag med barnet.
Men hvis jeres indbyrdes forhold ikke gør en fælles fest mulig, er det vigtigt, at I begge forsøger at rette fokus på jeres barns ønsker for dagen og prøver at adskille disse fra jeres egne.
Selvom det måske ifølge samværsaftalen er dig, der har barnet på konfirmationsdagen, så overvej en ekstra gang, om det også er til dit barns bedste.
I kan for eksempel tænke over disse spørgsmål. Stil også gerne barnet nogle af de samme:
Husk på, at en konfirmation er en stor begivenhed i barnets liv. Forsøg så vidt muligt ikke at lade jeres uenigheder overskygge den.
Hvis I ikke selv kan nå til enighed og få arrangeret en konfirmation, som er i tråd med barnets ønsker, så kan det være godt at søge hjælp.
[Familieretshuset] tilbyder gratis rådgivning til forældre, der oplever problemer eller uenighed om blandt andet samvær. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn.
Læs mere om [børnesagkyndig rådgivning].
Familieretshuset tilbyder jer og/eller jeres barn gratis hjælp til at løse problemer om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn. Rådgiverne har tavshedspligt.
De oplysninger, der kommer frem under en børnesagkyndig rådgivning, bliver ikke givet videre til sagsbehandleren i Familieretshuset.
Børnesagkyndig rådgivning afholdes som videomøde, hvis du har MitID samt en computer, tablet, smartphone eller lignende med internetadgang. Hvis du ikke har det, kan mødet afholdes fysisk i en af Familieretshusets afdelinger.
Familieretshuset skal også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til forældre, som har en sag om:
hvor der umiddelbart er udsigt til, at en afgørelse om for eksempel udlevering af barnet fra den ene forælder til den anden vil skulle gennemtvinges med magt.
Rådgivningen gives til forældrene hver for sig. Formålet med den børnesagkyndige rådgivning er i denne forbindelse først og fremmest at undgå at anvende magt.
I de sager, hvor der ikke kan opnås enighed, skal rådgivningen hjælpe forældrene med bedre at håndtere de situationer, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden.
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
Hvis alle forsøg på at nå en løsning fejler, og du ender med at søge [Familieretshuset] om ændring af samværet, skal du være opmærksom på, at Familieretshuset kan afvise at tage stilling til spørgsmålet om at ændre samværet på grund af en konfirmation, da Familieretshuset som udgangspunkt ikke tager stilling til enkeltstående ændringer i et fastsat eller aftalt samvær. Det er derfor op til Familieretshuset at vurdere, om der er tale om en særlig situation, hvor de af hensyn til barnet finder det nødvendigt at behandle ansøgningen.
Vælger Familieretshuset at behandle ansøgningen, kan I forvente, at jeres barn vil blive indkaldt til en [børnesamtale], så Familieretshuset kan høre barnets ønsker til, hvor konfirmationen skal fejres.
Inden du går i gang med en ansøgning, så overvej igen, hvad der vil være bedst for jeres barn og vær nysgerrig på, hvad barnet selv vil foretrække. Er det dit eget behov for at være sammen med barnet på konfirmationsdagen, der motiverer dig til at søge om ændring, eller er det med afsæt i dit barns ønske?
Artiklen er publiceret den 20. september 2024.
Når I ikke bor sammen, eller når I går fra hinanden, skelner man mellem bopælsforælder og samværsforælder.
Samværsforælderen er den af jer, som barnet ikke bor hos.
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, betyder det, at I begge skal være enige om alle beslutninger om barnet – også om overordnede forhold i jeres barns daglige liv.
Når I ikke bor sammen, eller når I går fra hinanden, skelner man mellem bopælsforælder og samværsforælder.
Bopælsforælderen er den af jer, som har barnet boende og folkeregistreret på samme adresse.
Bopælsforælderen kan beslutte overordnede forhold i jeres barns daglige liv herunder, hvilken institution barnet skal gå i, og hvor i landet barnet skal bo (ved flytning skal den anden forælder dog varsles seks uger i forvejen).
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl betyder det, at I begge er bopælsforældre, da lovens opdeling i bopælsforælder og samværsforælder fjernes i jeres indbyrdes forhold. I skal derfor begge være enige om alle beslutninger om barnet – også om overordnede forhold i jeres barns daglige liv
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er det vigtigt at finde ud af, hvad der er bedst for jeres barn.
Barnets perspektiv kan for eksempel belyses ved en samtale med en børnesagkyndig, der giver barnet mulighed for at fortælle om sin oplevelse af sagen og sine eventuelle ønsker til, hvor det skal bo, og hvor meget samvær der skal være.
Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn kan inddrages direkte i sagen. Ofte indkaldes et barn til en børnesamtale fra 6-7 års alderen, men det afhænger af barnets modenhed.
Samtalen er et tilbud til barnet, og det er derfor op til barnet at bestemme, om det vil sige noget, og hvor meget det vil sige.
Selvom barnet har ret til at komme med sin mening, betyder det ikke, at det er barnet, der bestemmer, hvordan sagen skal afgøres.
Viden
Vær grundige, når I aftaler, hvor meget jeres barn skal se den forælder, det ikke bor med. En samværsaftale er nemlig bindende.
Viden
Læs, hvad du kan gøre, hvis du af hensyn til jeres barn ønsker at ændre jeres samværsordning.
Viden
Måske har du mulighed for at søge økonomisk hjælp, hvis dit barn skal konfirmeres. Enten i form af legater fra private fonde eller et særligt konfirmationsbidrag. Bliv klogere på mulighederne for tilskud her.
Kontakt os

Beløb:
Beløb: