Ingen skal sige, at jeg ikke kan

”Det er vigtigt for mig at vise – både over for mig selv og andre – at jeg godt kan, selvom jeg har fået et barn. Ingen skal sige, at jeg ikke kan,” siger 23-årige Michelle, som bor alene med sin søn, der kom til verden i september 2014.

Om kort tid starter hun på HF. Første skridt på vejen til at blive socialpædagog.

Vejen mod uddannelse har været hård for den unge mor. For bare et halvt år siden havde Michelle svært ved at overskue fremtiden. Hendes lille dreng havde grædt i en måned, og hun var ved at miste fodfæstet.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Det er ens et og alt, og man kan ikke gøre ham tilfreds. Jeg følte ikke, jeg kunne finde ud af at være mor. Det var især svært at acceptere, fordi jeg ikke var sikker på, om folk ville forstå – om de ville tænke: ’Det er også fordi, hun er ung og alene,” siger Michelle.

Hun kontaktede rådgiverne i Mødrehjælpen, hvor hun siden graviditeten var kommet i projektet Unge Familier på Vej, hvor der blandt andet er mulighed for råd og vejledning fra jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver og uddannelsesvejleder.

”Jeg blev bare mødt med forståelse: ’Det er okay at føle sådan. Du er ikke den eneste. Det skal nok blive bedre.’ Mens jeg sad og tudede, fik de mig til at se, hvor opmærksomhedssøgende han var, og hvordan han stoppede med at græde, da han kom over til mig igen. De var gode til at få mig til at se de positive ting,” siger hun.

Michelle har blandt andet fået vejledning om de bekymringer, man kan have, når man er studerende og enlig mor og har sammen med rådgiverne lagt den plan at forlænge den toårige HF-uddannelse med et halvt år, så hun på den måde får færre timer.

”Jeg har haft svært ved at overskue, hvordan jeg får studiet til at hænge sammen med at hente barn, gøre rent, vaske tøj, lave mad og så videre,” siger hun.

”Mødrehjælpen har gjort meget for at støtte og rådgive mig. Jeg føler mig klar til udfordringerne, fordi de er med. Det er ikke sikkert, jeg kommer til at bruge dem mere, men bare det, at de er der. Uden dem tror jeg ikke, jeg var startet uddannelse nu, og det er bare vigtigt for mine muligheder i fremtiden – og for at vise min søn, at man skal videre i sit liv, selvom det ikke går som planlagt.”