For de mange børn, der lever i fattigdom i Danmark, er julen en hård tid. Det er den tid på året, hvor skuffelser, bekymringer og mavepine overskygger musetrapper, juleklip og nærvær. Når hver krone må vendes, ender mange børn med at stå stille tilbage og må se på julens glæder fra sidelinjen.
Støt Mødrehjælpens Julehjælp og giv udsatte børnefamilier et øjebliks julefred og en jul, de sammen kan glæde sig til.
Julehjælpen består af 550 kr. pr. barn, hvilket kan give en familie en juleaften med gaver under træet og julemad på bordet. Hjælpen kan give børn noget at glæde sig til og noget at tale om, når skolen starter igen.
Som en del af Julehjælpen tilbyder Mødrehjælpen rådgivning og gratis aktiviteter i det nye år, så familierne kan få hjælp og støtte, når hverdagen gør ondt.