[fælles forældremyndighed] er:
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er [bopælsforælder], selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har [delt bopæl], skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv.
Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
- Værgemål
- Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
- Skolevalg, videreuddannelse
- Skolefritidsordning
- Risikobetonet fritidsaktivitet
- Flytning udenlands
- Navnevalg
- Religiøse forhold
- Ægteskab
- Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
- Direkte daglig omsorg
- Daginstitution
- Fritidsaktiviteter
- Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
- Skolepsykolog
- børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
- Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
- Fritidsaktiviteter
børnesagkyndig rådgivning
Familieretshuset tilbyder jer og/eller jeres barn gratis hjælp til at løse problemer om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn. Rådgiverne har tavshedspligt.
De oplysninger, der kommer frem under en børnesagkyndig rådgivning, bliver ikke givet videre til sagsbehandleren i Familieretshuset.
Børnesagkyndig rådgivning afholdes som videomøde, hvis du har MitID samt en computer, tablet, smartphone eller lignende med internetadgang. Hvis du ikke har det, kan mødet afholdes fysisk i en af Familieretshusets afdelinger.
Familieretshuset skal også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til forældre, som har en sag om:
- fuldbyrdelse af samvær,
- forældremyndighed eller
- barnets bopæl til behandling i Familieretten,
hvor der umiddelbart er udsigt til, at en afgørelse om for eksempel udlevering af barnet fra den ene forælder til den anden vil skulle gennemtvinges med magt.
Rådgivningen gives til forældrene hver for sig. Formålet med den børnesagkyndige rådgivning er i denne forbindelse først og fremmest at undgå at anvende magt.
I de sager, hvor der ikke kan opnås enighed, skal rådgivningen hjælpe forældrene med bedre at håndtere de situationer, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger.
Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
- Værgemål
- Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
- Skolevalg, videreuddannelse
- Skolefritidsordning
- Risikobetonet fritidsaktivitet
- Flytning udenlands
- Navnevalg
- Religiøse forhold
- Ægteskab
- Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
- Direkte daglig omsorg
- Daginstitution
- Fritidsaktiviteter
- Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
- Skolepsykolog
- Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
- Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
- Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed.
Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
bopælsforælder
Når I ikke bor sammen, eller når I går fra hinanden, skelner man mellem bopælsforælder og samværsforælder.
Bopælsforælderen er den af jer, som har barnet boende og folkeregistreret på samme adresse.
Bopælsforælderen kan beslutte overordnede forhold i jeres barns daglige liv herunder, hvilken institution barnet skal gå i, og hvor i landet barnet skal bo (ved flytning skal den anden forælder dog varsles seks uger i forvejen).
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl betyder det, at I begge er bopælsforældre, da lovens opdeling i bopælsforælder og samværsforælder fjernes i jeres indbyrdes forhold. I skal derfor begge være enige om alle beslutninger om barnet – også om overordnede forhold i jeres barns daglige liv
delt bopæl
Hvis I har fælles forældremyndighed og ønsker at være forældre på lige fod, har I mulighed for at dele barnets bopæl mellem jer, så barnet får bopæl hos jer begge.
Barnets delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det betyder at den delte bopæl ikke har betydning for eksempelvis udbetaling af offentlige ydelser vedrørende barnet og CPR-lovens regler om bopælsregistrering af barnet. Barnet kan kun have folkeregisteradresse et sted.
En aftale om delt bopæl har den virkning, at I skal være enige om alle beslutninger om barnet. Også om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder for eksempel hvor barnet skal bo, og hos hvilken forælder barnet skal være bopælsregistreret i CPR. Fordelingen af samværet med jeres barn, herunder om jeres barn skal opholde sig mest hos én af jer, skal I også være enige om.
Når I aftaler delt bopæl, bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og I må selv indgå de aftaler, I har brug for. I vil derfor ikke kunne søge om at få fastsat et samvær i Familieretshuset, hvis I ønsker at bevare jeres aftale om delt bopæl.
Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig og kræver ikke registrering for at være gyldig. I kan dog bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at I har aftalt delt bopæl, men barnet vil stadig kun have en folkeregisteradresse.
Aftalen har kun betydning mellem jer forældre, og I kan selv beslutte, om aftalen skal betinges af geografiske afstande. Vælger en af jer herefter at flytte længere væk end aftalt, kan den anden af jer inden for en måned efter flytningen få barnets adresse ved at henvende sig til folkeregistret.
Hvis I bliver uenige om aftalen om delt bopæl, skal man bare meddele den anden forælder, at man ikke længere ønsker delt bopæl. I har dog fortsat delt bopæl, indtil I har aftalt, hvem der skal have bopælen eller bopælen er afgjort ved Familieretten.
