[delt bopæl] er:
Hvis I har [fælles forældremyndighed] og ønsker at være forældre på lige fod, har I mulighed for at dele barnets bopæl mellem jer, så barnet får bopæl hos jer begge.
Barnets delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det betyder at den delte bopæl ikke har betydning for eksempelvis udbetaling af offentlige ydelser vedrørende barnet og CPR-lovens regler om bopælsregistrering af barnet. Barnet kan kun have folkeregisteradresse et sted.
En aftale om delt bopæl har den virkning, at I skal være enige om alle beslutninger om barnet. Også om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder for eksempel hvor barnet skal bo, og hos hvilken forælder barnet skal være bopælsregistreret i CPR. Fordelingen af samværet med jeres barn, herunder om jeres barn skal opholde sig mest hos én af jer, skal I også være enige om.
Når I aftaler delt bopæl, bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og I må selv indgå de aftaler, I har brug for. I vil derfor ikke kunne søge om at få fastsat et samvær i [Familieretshuset], hvis I ønsker at bevare jeres aftale om delt bopæl.
Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig og kræver ikke registrering for at være gyldig. I kan dog bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at I har aftalt delt bopæl, men barnet vil stadig kun have en folkeregisteradresse.
Aftalen har kun betydning mellem jer forældre, og I kan selv beslutte, om aftalen skal betinges af geografiske afstande. Vælger en af jer herefter at flytte længere væk end aftalt, kan den anden af jer inden for en måned efter flytningen få barnets adresse ved at henvende sig til folkeregistret.
Hvis I bliver uenige om aftalen om delt bopæl, skal man bare meddele den anden forælder, at man ikke længere ønsker delt bopæl. I har dog fortsat delt bopæl, indtil I har aftalt, hvem der skal have bopælen eller bopælen er afgjort ved [Familieretten].
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger.
Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
- Værgemål
- Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
- Skolevalg, videreuddannelse
- Skolefritidsordning
- Risikobetonet fritidsaktivitet
- Flytning udenlands
- Navnevalg
- Religiøse forhold
- Ægteskab
- Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
- Direkte daglig omsorg
- Daginstitution
- Fritidsaktiviteter
- Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
- Skolepsykolog
- Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
- Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
- Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed.
Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
- Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
- Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
- Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
delt bopæl
Hvis I har fælles forældremyndighed og ønsker at være forældre på lige fod, har I mulighed for at dele barnets bopæl mellem jer, så barnet får bopæl hos jer begge.
Barnets delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det betyder at den delte bopæl ikke har betydning for eksempelvis udbetaling af offentlige ydelser vedrørende barnet og CPR-lovens regler om bopælsregistrering af barnet. Barnet kan kun have folkeregisteradresse et sted.
En aftale om delt bopæl har den virkning, at I skal være enige om alle beslutninger om barnet. Også om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder for eksempel hvor barnet skal bo, og hos hvilken forælder barnet skal være bopælsregistreret i CPR. Fordelingen af samværet med jeres barn, herunder om jeres barn skal opholde sig mest hos én af jer, skal I også være enige om.
Når I aftaler delt bopæl, bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og I må selv indgå de aftaler, I har brug for. I vil derfor ikke kunne søge om at få fastsat et samvær i Familieretshuset, hvis I ønsker at bevare jeres aftale om delt bopæl.
Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig og kræver ikke registrering for at være gyldig. I kan dog bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at I har aftalt delt bopæl, men barnet vil stadig kun have en folkeregisteradresse.
Aftalen har kun betydning mellem jer forældre, og I kan selv beslutte, om aftalen skal betinges af geografiske afstande. Vælger en af jer herefter at flytte længere væk end aftalt, kan den anden af jer inden for en måned efter flytningen få barnets adresse ved at henvende sig til folkeregistret.
Hvis I bliver uenige om aftalen om delt bopæl, skal man bare meddele den anden forælder, at man ikke længere ønsker delt bopæl. I har dog fortsat delt bopæl, indtil I har aftalt, hvem der skal have bopælen eller bopælen er afgjort ved Familieretten.
