Hos Mødrehjælpen møder vi hver dag familier, der kæmper med alt fra økonomiske udfordringer og mistrivsel til manglende netværk og støtte. Gennem rådgivning, konkret hjælp og langsigtede indsatser arbejder vi for at give børn en tryggere start på livet og styrke familiernes muligheder for selv at skabe varige forbedringer.
Sammen med Wool Days Thy ønsker vi at engagere nye fællesskaber i vores sag og vise, at social støtte kan tage mange former. Projektet inviterer til at være med på en kreativ og meningsfuld måde, hvor mange små bidrag tilsammen gør en stor forskel for de familier, vi hjælper.
Når vi samarbejder med aktører som Wool Days Thy, er det, fordi vi deler en fælles ambition om at gøre det nemt at engagere sig – og fordi opbakning fra civilsamfundet er afgørende for, at vi kan nå endnu flere familier med den hjælp, de har brug for.
Med opskriften Mother Hood inviterer Wool Days Thy alle strikkere til at deltage i et fælles projekt, hvor håndarbejde bliver til medmenneskelig omsorg. Når du strikker en Mother Hood, er du med til at sende varme, omtanke og støtte videre til mennesker, som har brug for det.
De færdigstrikkede huer indsamles frem mod Wool Days Thy i september 2026, hvor de bliver en del af en samlet udstilling under festivalen. Efter festivalen doneres alle huer til vores projekt ’Fra garn til barn’. Som du kan finde i vores butikker.