De svære følelser i en sammenbragt familie

Det er et stort skridt at gå fra at være enlig forælder til at stifte familie med en ny partner, der måske også har børn fra et tidligere forhold. Viljen til, at kærligheden denne gang skal lykkes, er stor for de fleste. Men trods gode ambitioner oplever mange efter et stykke tid at stå med udfordringer og følelser, som gør hverdagen svær. 

Måske har du oplevet det samme?

Følelserne kan være modstridende i forhold til dine egne forventninger og de tanker, du har gjort dig om, hvordan det bør være at leve i en sammenbragt familie.  

Nogle af følelserne kan virke forbudte og være skamfulde både at acceptere og erkende, men også at dele med sin partner, venner eller familie. Derfor er mange tilbageholdende med at tale åbent om, hvordan de virkelig har det i den nye familiekonstellation. 

Der er udfordringer og konflikter om alt fra børneopdragelse, parforhold og fordeling af praktiske opgaver i langt de fleste familier – også de sammenbragte.  

I sammenbragte familier er der er dog en “ bagage ” i form af børn fra tidligere forhold og ekspartnere, som den ene af jer eller I begge bringer ind i forholdet. Det kan bidrage til at skabe nogle særlige udfordringer. 

Det kan blandt andet handle om:  

• Barnets accept af mors eller fars kæreste.  
• Barnets anden forælders accept af mors eller fars kæreste. 
• De sammenbragte børns indbyrdes relationer. 
• At få praktik omkring samvær i ferier og ved højtider til at gå op med både dine og mine børn. 
• Uenighed omkring roller og ansvar for dine, mine og eventuelle fælles børn. 
• Samarbejdet med barnets anden biologiske forælder. 
• Barnets anden biologiske forælders indflydelse på jeres familieliv og måske også på din partner. 

Måske oplever du også, at din omgangskreds eller samfundet generelt har forventninger til jeres nye familie, som er svære at leve op til. Det kan for eksempel være forventninger om, at du bør elske din partners børn, at du fuldt ud skal være ekstraforælder for din partners børn, eller at alle i jeres sammenbragte familie skal have det godt sammen.  

Det kan også være, at du oplever et pres i forhold til, at du som den voksne bør rumme alle forhold omkring din partners børn, din partners ekspartner eller din egen ekspartner – fordi du jo er den voksne.  

Det kan være overvældende at opleve ukendte og måske også uvelkomne følelser. Følelserne kan virke både irrationelle, barnlige eller ligefrem egoistiske.  

Herunder er eksempler på de følelser, forældre eller bonusforældre fortæller om i Mødrehjælpens Rådgivning: 

• Jalousi over for partnerens barn eller barnets anden biologiske forælder. 
• En følelse af at være i konkurrence med bonusbarnets anden forælder. 
• En følelse af at være udenfor og ikke prioriteret, når partnerens barn er på samvær.
• Vrede og irritation på partneren over den adfærdsforandring, der sker, når barnet er til stede.  
• En følelse af altid at komme i anden række. 
• Jalousi over, at ens partner har haft oplevelsen af at være førstegangsforælder, og måske også har været gift, købt hus og så videre, med en anden. 
• En følelse af at være invaderet i eget hjem af partnerens barn. 
• Ensomhed i familien. 
• Længsel efter partnerens opmærksomhed og nærvær, når han eller hun har samvær med sit barn. 
• Længsel efter, at det bliver skiftedag, så samværet slutter. 
• En lyst til at slutte ring om sit eget barn. 
• Vrede, irritation og frustration over partnerens barn. 

Måske kan du genkende nogle af følelserne, måske har du andre at tilføje. 

Nogle af følelserne kan være forbigående, mens andre kan føles gennemtrængende og dominerende i lange perioder.  

Fælles for mange er, at en del af disse følelser både kan være uvante og i høj grad også skamfulde. Du kommer måske til at føle dig forkert, fordi du tænker, at du burde have det anderledes, og at du burde have større rummelighed, end du indimellem har.  

Dette kan for nogle medføre en frustration over dem selv og måske også en følelse af afmagt – for hvad stiller man op med disse følelser?   

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget galt med dine følelser. Det er normalt at have det sådan, og du deler følelserne med mange andre i samme situation.  

Det er dog godt at kigge på, hvordan du håndterer følelserne. Stil for eksempel dig selv spørgsmålene:  

Holder du følelserne inde i dig selv, så de hober sig op? Giver dine følelser dig dårlig trivsel? Taler du med din partner om dem? Mærker din familie dem? Giver din håndtering af følelserne dig selv eller din familie problemer?  

Nogle af dine følelser kan være et vilkår, du må acceptere som en del af det af leve i en sammenbragt familie. I andre tilfælde kan I se på, om der måske er ting, I kan ændre i hverdagen og den måde, I er sammen som familie på, så det afhjælper de svære følelser.  

Der findes en del litteratur og tilbud målrettet sammenbragte familier – det gælder både bøger, podcast, hjemmesider og selvhjælpsgrupper. 

Bliver dine følelser for svære at håndtere, og forhindrer de dig i at leve det liv, du gerne vil, så kan det være en idé at søge professionel hjælp.  

Herunder har vi oplistet nogle muligheder:  

• Mødrehjælpens Rådgivning: Du er altid velkommen til at kontakte vores landsdækkende rådgivning på telefon 3345 8600 eller chat.
  
• Styrk Familierne: Tilbyder blandt andet kursus til forældre i sammenbragte familier. Læs om tilbuddet (med egenbetaling) her.
• Samtaler med en psykolog, en terapeut eller en anden relevant fagperson med specialviden om sammenbragte familier.
• Nogle familier har en sundhedsforsikring gennem deres arbejde, pensionsordning eller som en privat aftale. Hvis din familie har en sådan forsikring, kan du kontakte forsikringsselskabet og høre, om du har mulighed for at få dækket udgifter til samtaler med en psykolog, terapeut eller en anden relevant fagperson.