Kære alle
Sommeren er fløjet afsted, og sommerferien har for vores familier traditionen tro budt på et hav af frivillig drevne ferieaktiviteter, der har blomstret over hele landet. En stor tak til alle jer, der har lagt tid, energi og engagement i sommerens aktiviteter.
Politisk har vi brugt ”agurketiden” i landets aviser til at tale om, at familiekriser, skilsmisser og bekymringer ikke holder sommerferie. Blandt andet har Birthe, som er frivillig bisidder, fortalt om arbejdet i vores bisidderordning i Politiken. Det er så flot!
Jeg har også talt om, at forebyggelse af partnerdrab kræver en tidlig, koordineret indsats mod partnervold, som en ny rapport fra Vive understreger. Og vi har sagt tak til de mange danskere, som har valgt at give deres fødevarecheck videre til en mere trængende familie gennem donation til os.