Når forebyggelse virker, skal vi investere mere i den

Regeringen vil styrke samarbejdet mellem stat, private fonde og virksomheder i en ny forebyggelsesfond. Det er den helt rigtige vej at gå, for det kan sikre langt mere skræddersyet støtte til familierne, viser Mødrehjælpens partnerskaber med regionerne.

Bragt i Altinget den 14. september 2026

Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Regeringen er på trapperne med en ny forebyggelsesfond. En fond, der skal investere i indsatser, der dokumenteret hjælper mennesker til et sundere liv, forebygger mistrivsel og styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Men mindst lige så interessant er det, hvordan regeringen vil gøre det. Der lægges op til samarbejder mellem stat og private fonde, civilsamfund og virksomheder.

Det er en vigtig ambition. For en del af den tidlige og forebyggende indsats er i dag bygget op om, at fonde og andre eksterne aktører er med til at finansiere og udvikle løsninger. I Mødrehjælpen har vi selv gode erfaringer med partnerskaber, hvor forskellige aktører bringer deres kompetencer i spil.

Jeg tror og håber på, at fonden varsler et paradigmeskifte. For alt for ofte har vi set, at forebyggelsen er den, der har stået forrest, når sparekniven skulle svinges i stat, kommuner og regioner.

Forebyggelse er alene blevet set som en udgift. Men som sundhedsminister Ida Auken (S) for nylig sagde i et tiltrædelsesinterview hos A4 Medier, så skal forebyggelse snarere ses som en investering.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at investere i forebyggelse, men om vi har råd til at lade være.

I Mødrehjælpen ser vi hver dag konsekvenserne af, at mennesker ikke får den rette hjælp i tide. Vi møder gravide og børnefamilier, der kæmper med alt fra mistrivsel, skolevægring, økonomiske udfordringer og vold til alvorlig sygdom og konfliktfyldte skilsmisser.

Og vi ser, hvordan social ulighed i sundhed kommer til udtryk i alt fra forskelle i fødselsvægt, for tidlig fødsel, sprogvanskeligheder for de helt små, kost og vægt, mental trivsel og håndtering af sygdomme.

Det er problemer, der sjældent bare går i sig selv, hvis de ikke håndteres. Tværtimod kan de ofte vokse, indtil de kræver langt større indsatser fra både sundhedsvæsen, kommuner og sociale myndigheder.

Vi ved samtidig, at de mest udsatte borgere også er dem, der trækker mest på samfundets ydelser. Ikke fordi de ønsker det, men fordi problemer, der ikke forebygges og håndteres, har det med at forplante sig gennem hele livet.

Derfor er forebyggelse afgørende. Det har vi mange års erfaring med i Mødrehjælpen, bl.a. gennem de partnerskaber, vi har etableret med flere af landets regioner.

Her forener vi jordemødrenes sundhedsfaglighed og deres regelmæssige kontakt med sårbare gravide og nybagte forældre med Mødrehjælpens socialfaglige rådgivning.

På den måde sikrer vi i fællesskab, at flere børn får en god start på livet og ikke allerede fra begyndelsen bliver sat bagud i deres udvikling i forhold til andre børn.

Erfaringerne er gode: De nybagte forældre fortæller om større tryghed og selvtillid i forældreskabet. Sårbare forældre, der ikke selv har stærke forældreforbilleder at spejle sig i, får hjælp og vejledning til at forstå deres små børns signaler og støtte dem i deres udvikling.

Det er et konkret eksempel på, hvad vi kan, når civilsamfund og velfærdssamfund arbejder sammen. Vi når de sårbare familier tidligere, hjælpen bliver mere skræddersyet, og risikoen for alvorligere problemer – både sundhedsmæssige og sociale – senere i livet bliver mindre.

Regeringens model bygger dermed videre på en samarbejdsform, som allerede findes på området. Det er en tilgang, vi kender i forvejen fra Den Sociale Investeringsfond, hvor der investeres i indsatser, der forbedrer livet for den enkelte og samtidig skaber gevinster for samfundet. Og når markedet for sociale investeringer modnes, bliver det nemmere at gennemføre nye investeringer i de tidlige og forebyggende indsatser i velfærden.

Dét er vejen frem. For når vi etablerer partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet og bringer vores forskellige kompetencer i spil sammen, kan vi meget mere, end vi kan hver for sig.

Og så kan gevinsterne blive enorme: færre akutte indlæggelser, mindre mistrivsel, færre sociale indsatser, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og vigtigst af alt flere børn, der får en tryg start på livet.

Så lad os investere langt mere i forebyggelse, og lad os fortsætte og styrke samarbejdet på tværs til gavn for både sårbare familier og samfundsøkonomien. For det betaler sig at investere i mennesker.