Arv og testamente - Giv livet videre hos Mødrehjælpen

Arv og Testamente

Tak fordi du har fundet vej til vores side om arv og testamente. Her kan du læse alt om, hvordan du kan give håb til sårbare børnefamilier ved at betænke Mødrehjælpen i dit testamente.

Hvordan kan din arv give håb til sårbare børnefamilier?

Hver dag møder vores rådgivere forældre i krise. En af dem er Susanne.

Susanne er 40 år og mor til fire børn. For nylig blev hun pludselig forladt af sin mand. Kort efter fandt hun ud af, at han havde oparbejdet en stor gæld – og værre endnu: Han havde taget lån i hendes navn uden hendes tilladelse. Nu stod Susanne alene med børnene og en økonomi, der var ved at falde fra hinanden.

Susanne kontaktede Mødrehjælpen og fik konkret støtte og rådgivning. Det gav hende håb om at se fremad og komme igennem en svær tid.

Selv midt i en krise er det muligt at finde håb.

Ved at betænke Mødrehjælpen i dit testamente kan du gøre en reel forskel for børnefamilier som Susannes. Din arv kan være med til at hjælpe dem igennem livets svære perioder – perioder, hvor børnene ellers risikerer at betale den højeste pris. Helt konkret kan vi sikre en stabil finansiering af vores rådgivningsindsats med støtte fra blandt andet arvegaver som din.

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du ønsker at betænke Mødrehjælpen i dit testamente, anbefaler vi, at du kontakter en advokat med speciale i arveret. Har du endnu ikke en advokat, kan du overveje følgende muligheder:

Mødrehjælpen dækker gerne op til 5.000 kr. inkl. moms for oprettelsen af dit testamente. Send blot faktura og det notargodkendte testamente til info@moedrehjaelpen.dk.
Bemærk: Beløbet er skattepligtigt for testator, selvom vi betaler udgiften.

Hent vores Mødrehjælpens arvefolder, hvor du finder alt, hvad du skal vide om at donere arv.

Vil du hellere tale med os?

Det er nemt og uforpligtende at ringe til vores arveansvarlige, Carolina, på +45 2074 8376, eller du kan skrive til hende direkte på cdl@moedrehjaelpen.dk.
Hun står klar til at svare på dine spørgsmål eller blot drøfte dine overvejelser og muligheder.

Læs om hvorfor Lars, Lone og Finn har valgt at donere deres arv til Mødrehjælpens børn:

Få den nyeste viden