Støt sårbare børnefamilier med en babypakke

Alle børn fortjener en god start på livet

Støt med en babypakke og hjælp en sårbar børnefamilie godt på vej.

Starten på livet er svær, når der kun er mors aflagte T-shirt at vokse i.

Alle spædbørn har brug for tøj at vokse i. Men for en familie, der er socialt og økonomisk udsat, kan det være vanskeligt at finde budget til de mest basale fornødenheder til en lille ny – som fx tøj til at holde baby varm og tryg i.

Støt med en babypakke, og giv en sårbar børnefamilie eller gravid den nødvendige hjælp til at få hverdagen med en baby til at hænge sammen. Babypakken består bl.a. af tøj til at holde barnet varm samt legetøj til at stimulere barnets udvikling.

  • Send TRYG til 1272 og støt med 120 kr. til babypakke til en sårbar familie
  • Giv et valgfrit bidrag på MobilePay 185166 – fx 240 kr.
  • Hjælp flere børn med en babypakke med en bankoverførsel til kontonr. 5301-0266276

At blive mor for første gang var enormt skræmmende. Jeg stod helt alene med graviditeten og havde ingen tæt på at dele mine tanker med. Uden hjælp og støtte gennem Mødrehjælpens rådgivning og netværk ved jeg ærligt ikke, hvor mig og min datter havde været i dag.

Signe, mor til Karla

1000-dage-partnerskab-moedrehjaelpen

Sådan hjælper din støtte

For hver babypakke du køber, støtter du Mødrehjælpens arbejde for at give børn i Danmark en god start. Enhver gave er en donation til programindsatsen engodstart.dk, og vi bruger pengene til at give gravide og forældre med børn i alderen 0-3 år en god start igennem babypakker, lokale netværksskabende aktiviteter for de mindste og et digitalt læringsunivers for deres forældre.

Fakta:

  • Hvert år fødes ca. 60.000 børn i Danmark
  • I hver ottende familie er sundhedsplejersker bekymrede for forældre-barn relationen i barnets første leveår
  • Omkring 30 procent af alle danske børn har et utrygt tilknytningsmønster til voksne
  • 94 procent af alle gravide bruger internettet til at supplere den information, de får fra sundhedsprofessionelle, men viden på nettet kan være mangelfuld og af svingende kvalitet

Læs mere om Mødrehjælpens undersøgelse af  det offentliges graviditetstilbud og ammehjælp her

Få den nyeste viden