Flyverdragt erhverv

En flyverdragt er mere end tøj – det er omsorg og en måde at sige: ‘Jeg passer på dig.’

Omsorg kan godt have lynlås og refleksbånd

Efteråret nærmer sig, og for de fleste familier betyder det, at flyverdragter, støvler, vanter og huer skal findes frem, så børnene kan lege trygt og varmt udenfor. Det er en enkel måde at sige: “Jeg passer på dig.”

Men for familier i økonomisk udsathed er det en stor udgift, som ikke altid kan dækkes. En flyverdragt er ikke luksus – det er en nødvendighed for, at børn kan deltage i leg og fællesskab uden at fryse.
Derfor deler vi igen i år flyverdragter ud til børn i udsatte familier.

Som virksomhed kan I være med til at sikre, at flere børn får en varm og tryg vinter

Flyverdragterne koster 288 kr. pr. stk. og et eventuelt overskud går til Mødrehjælpens generelle arbejde for landets mest udsatte familier.
Vi kender familierne fra Feriehjælpen, og hver husstand der allerede er blevet godkendt, kan ansøge om én flyverdragt pr. barn.

Overskuddet fra indsamlingen går til Mødrehjælpens generelle arbejde for gravide og sårbare børnefamilier.

Ønsker I at modtage en faktura

Hvis I vil bidrage med 500 kr. eller derover, sender vi gerne en faktura. Skriv til cak@moedrehjaelpen.dk og oplys CVR-nr., virksomhedsnavn, mail, kontaktperson og beløb.

Vi siger tak!

Som tak sender vi vores aktuelle kampagnegrafik, som I kan bruge til SoMe-opslag. Ved større bidrag kan I derudover modtage et tilpasset støttebevis. Hvis I har andre idéer til, hvordan vi kan sige tak, er I altid velkomne til at række ud. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme ønsker inden for realistiske muligheder.

Spørgsmål?

Så kontakt Corporate Relations Manager Camilla Kørvel på +45 6196 6557 eller cak@moedrehjaelpen.dk.

Børnefattigdom i Danmark

  • Ifølge Danmarks Statistik vokser mere end 49.500 børn op i fattigdom. Økonomien i familierne kan være væltet af skilsmisse, sygdom eller mistet arbejde, der gør at forældrene har mistet fodfæstet for en stund.
  • En undersøgelse blandt Mødrehjælpens Familiepanel viser, at 6 ud af 10 familier har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd. Børnene bliver også ramt socialt, fordi der ikke er råd til ting som fritidsaktiviteter og fødselsdage.
  • En opvækst i fattigdom kan sætte spor langt ind i voksenlivet – både socialt, økonomisk, helbredsmæssigt og psykologisk.