Butikken er for alle, der vil gøre en god handel og samtidig støtte et godt formål.
Om butikken
I vores butik sælger vi velholdt børnetøj, legetøj og udstyr. Du har mulighed for at amme og skifte dit barn, og derudover har vi en hyggekrog, hvor børnene kan lege, mens forældrene handler.
Ligger du inde med velholdt brugt børnetøj, legetøj, udstyr til børn fra 0-10 år, modtager vi det meget gerne i butikkens åbningstid. Alt tøj vaskes og stryges, og alt legetøj og udstyr rengøres, inden det sælges videre. Læs her, hvilken forskel din donation gør.
Hvem er butiksfrivillig?
Alle i Mødrehjælpens butikker arbejder frivilligt, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, så kan du melde dig via nedenstående link, og blive kontaktet af nærmeste butik.