Når alting hviler på én: enlige forsørgeres rammevilkår i Danmark

Det er en myte, at familielivet er ude af balance - for de fleste

Aldrig har det været så svært at være børnefamilie som i dag. Det kan man i hvert fald nemt forledes til at tro, hvis man lytter til debatten om familieliv anno 2025. Men står det i virkeligheden så slemt til? Det korte svar er et nej.

I en ny repræsentativ undersøgelse, svarer flertallet af børnefamilier (61 %), at de har balance mellem deres arbejde og familieliv. Men der findes også en gruppe af familier, som er særligt sårbare ift. arbejdslivet. Enlige forsørgere er mere syge, har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, er mere udfordrede på økonomien og har et ringere netværk at trække på til hjælp i hverdagen.

Læs hele undersøgelsen her

Politiske anbefalinger

Giv enlige forsørgere ret til flere barnets sygedage. Det vil gøre det lettere at få hverdagen til at hænge sammen.
Giv enlige forsørgere med lavindkomstjob et fritidsfradrag og gennemfør fritidspas og fritidsvejledere i alle landets kommuner. Det vil sikre, at flere børn får adgang til positive fællesskaber og en aktiv fritid – uanset familiens økonomi.
Enlige forsørgere, der er udfordret pga. alvorlig sygdom eller mistrivsel i familien skal tilbydes familiehjælp. Det vil lette presset i en udfordrende hverdag.

Enlige forsørgere rammes hårdere af fysisk og psykisk sygdom – og det påvirker også børnene

Halvdelen af familier med enlige forsørgere (50 %) har oplevet psykiske problemer som angst, stress eller depression det seneste år, mod kun 31 % i familier med to forsørgere i hjemmet. Hver fjerde familie med enlige forsørgere (26 %) har haft en fysisk sygdom eller et handicap inde på livet i løbet af det seneste år, mens dette kun er gældende for 16 % af familier med to forsørgere i hjemmet. Det betyder, at mange familier bestående af enlige forsørgere kan havne i en vanskelig situation, hvor sygdom påvirker både forældrenes og børnenes muligheder på længere sigt.

Enlige forsørgere mangler sociale netværk og har færre at bede om hjælp i hverdagen

Hver sjette enlige forsørgere (15 %) har ingen de kan bede om hjælp i hverdagen, hvis de har brug for indkøb, praktiske gøremål eller pasning af børn – tre gange så mange som blandt samlevende/gifte (5 %). Det samme billede ses i forhold til at få hjælp til at få fulgt børnene i skole eller daginstitution – 12 % enlige har ikke nogen at få hjælp af sammenlignet med 4 % af samlevende/gifte. Konsekvensen er, at de enlige forsørgere kan opleve at stå alene med hverdagens udfordringer, hvilket potentielt kan føre til øget mistrivsel for både dem selv og deres børn.

Børn af enlige forsørgere deltager markant mindre i fritidslivet

Hver tredje teenager mellem 13-17 år (34 %) fra familier med én forsørger deltager ikke i faste fritidsaktiviteter – det gælder kun hver fjerde (25 %) fra familier med to forsørgere i hjemmet. Forklaringen kan være, at fritidsaktiviteter bliver fravalgt som en “luksus”, når mange enlige forsørgere har en strammere økonomi end andre familier. Konsekvensen er, at børn i familier med én voksen i hjemmet oftere går glip af de sociale fællesskaber, som fritidsaktiviteter kan.

Få Mødrehjælpens tema-analyser direkte i din indbakke

Tilmeld dig Mødrehjælpens tema-nyt og få dybdegående analyser, indsigter og viden om aktuelle sociale problemstillinger.