Bragt i Politiken den 12. aug. 2024
Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, og Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat
Snart ringer klokkerne igen ind på landets skoler. Forventningens glæde bobler i børn i alle aldre for at møde kammeraterne, fortælle om sommerens store ferieoplevelser og begynde på et nyt klassetrin. Sådan er det i hvert fald for de fleste.
Men for de over 47.200 børn, der vokser op i fattigdom i Danmark, er der ikke noget at fortælle, når snakken falder på elevernes bedste ferieminder. For der har ikke været råd til hverken badeland, forlystelsesparker eller strandture i ferien. Og oven på de lange, begivenhedsløse ferieuger følger nu en hverdag, hvor de konstant mærker, at de ikke har samme muligheder som kammeraterne.
For et nyt klassetrin byder også på flere ekstra udgifter, og deres forældre må dagligt foretage benhårde prioriteringer. Selvom folkeskolen i princippet er gratis, er det langt fra et pengefrit område.
Der er skolefotos, der er fødselsdagsgaver til kammeraterne, og det årlige beløb til klassekassen. Der er penalhus, og måske ny skoletaske eller en computer. Samtidig er skolestart også opstart for fritidsaktiviteter, så der er også udgifter til nye fodboldstøvler, fordi de andre er blevet for små, til kontingent i fodboldklubben, kørselspenge hver anden weekend, og til at holdet kan deltage i et stævne sidst i måneden. Der kommer fødselsdagsfejring for hele klassen senere på året, udklædning til klassens Halloweenfest og gaver til pakkespil i december.
Der er ingen tvivl om, at alle tiltag er udtryk for gode intentioner. Men ønsket om at børnene skal have en sjov og oplevelsesrig skoletid, kommer nemt til at gå ud over familier, hvor økonomien er presset.
For det skaber bekymring hos både børn og forældre, når endnu en udgift bliver lagt til den skole, som burde være gratis for alle. Det kan føles skamfuldt ikke at have råd, og derfor er det ikke noget, de økonomisk pressede familier råber højt om.
Mødrehjælpen taler hver dag med forældre, som er stærkt pressede økonomisk, som mangler overskud, og som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Forældre som føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke har råd og ved, at deres børn betaler prisen. Et indtryk, som Egmonts store sommerferieundersøgelse også efterlader.
For forældrene kan se, at det går ud over børnenes trivsel, når de ikke har en oplevelse af at være en del af fællesskabet. Det kan være et ensomt børneliv og også fyldt med rigtig meget skam.
I en rundspørge i Mødrehjælpens familiepanel, der består af over 2.000 børnefamilier, som har gjort brug af et af Mødrehjælpens tilbud, svarede 85%, at de ofte mangler penge til nødvendige dagligvarer sidst på måneden. 63% har måttet springe et måltid over og 60% har fravalgt receptpligtig medicin, fordi det er for dyrt. 80% siger, at der ikke er råd til at give deres børn nyt tøj og sko. At skulle finde penge til skolefotos, fødselsdag eller fodboldstøvler kan for dem være det, der vælter budgettet.
Mange af dem fik sidste år en håndsrækning i form af det midlertidige børnetilskud og inflationshjælp. Begge dele er dog udfaset og selvom inflationen ikke længere buldrer opad, er priserne på almindelige dagligvarer fortsat høje. Beregninger fra Nordea viser, at en gennemsnitlig familie sidste år brugte 40.000 kr. mere om året på almindelige udgifter som fødevarer og el end to år tidligere. Så de høje priser kan mærkes – og det kan de især for dem, der har mindst. For dem er situationen uændret: Økonomien er stadig voldsomt presset.
For nogle er der udsigt til lidt mere støtte, når kontanthjælpsaftalen træder i kraft. Men på trods af at aftalen indeholder gode elementer i form af fritidstillæg og medicintilskud, vil den fortsat efterlade mange tusinde børn i fattigdom. Kun 4.000 af de over 47.2000 børn, der lever i fattigdom, løftes ud med aftalen – og det først i 2045 ifølge Økonomiministeriet.
Økonomi spiller en nøglerolle, når vi skal sikre, at børn får lige muligheder og kan være en del af de vigtige børnefællesskaber omkring skolen. Det skal alle børn kunne være og det er en opgave, vi som samfund skal løse i fællesskab. Det største ansvar ligger naturligvis hos politikerne, som skaber strukturerne for vores samfund – men vi andre kan også bidrage.
Men den økonomiske støtte, som Egmont, Mødrehjælpen og flere andre aktører i civilsamfundet løbende giver til børn i de allermest pressede familier, så de kan få råd til en ny computer til skolebrug eller til at komme med på skolelejr er langtfra nok.
Derfor vil vi også appellere til, at skole- og forældrerepræsentanter overvejer, om økonomien i hvert arrangement kan spænde ben for, at nogle kan deltage – og finder løsninger på, hvordan man får alle med. Rigtig god første skoledag!
