Vælger du at donere din pant til Irma, så støtter du Mødrehjælpens rådgivning til udsatte familier og børn. Flere tusinde børn har indtil videre kunne få hjælp takket være pantdonationer i Irma - og for det, skal der lyde en stor tak.
Succesfuldt pantsamarbejde fortsætter
Siden 2018 har Irmas kunder haft muligheden for at donere deres penge fra pant til Mødrehjælpens arbejde. Det har indtil videre mundet ud i mere end 1 million kroner, der er gået til at hjælpe børnefamilier i Danmark på rette vej.
I Mødrehjælpen er vi både glade og taknemmelige for, at samarbejdet fortsætter i 2020. Håbet er, at vi af den vej kan samle 750.000 kroner sammen.
Med det beløb vil vi kunne give rådgivning til 730 forældre og 1500 børn.
Tema om Mødrehjælpen i Irmas medlemsblad
Irmas medlemsblad Krydderiet har i januar haft en række sider, hvor kunderne kunne læse meget mere om den store forskel, de er med til at gøre, når de støtter Mødrehjælpen med pantdonationer.
Her kunne de blandt andet møde Mødrehjælpens børneterapeut, Carina Bothilde Nielsen.