Debatindlæg af Ninna Thomsen, bragt i Politiken den 16. marts 2025
Det er ikke ny viden, at børn fra udsatte hjem er i størst risiko for at mistrives. Men desværre drukner det faktum ofte i den offentlige debat om trivsel, fordi andre familier med mere overskud har lettere adgang til taletiden.
Netop den vigtige pointe fremhævede Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, da han tirsdag præsenterede kommissionens anbefalinger – og med det samme blev hans budskab bekræftet.
For kommissionens opdrag har været at fokusere på den brede, almene gruppe af børn og unge, og derfor druknede de mest sårbare også hurtigt i den efterfølgende debat.
Komplekse problemer kalder på nye tilgange
I Mødrehjælpen møder vi dagligt familier, der står midt i deres livs krise og hvor bekymringer om mistrivsel hos børnene fylder alt. Det kan være en skilsmisse med et højt konfliktniveau, som har udløst krisen det kan være vold i familien, alvorlig sygdom, arbejdsløshed, eller en voldsomt presset økonomi, som sætter begrænsninger for børnenes deltagelse i fællesskaber som fodbold eller spejder.
Det er familier, som er helt i knæ, og som derfor ikke har overskud til at engagere sig i den offentlige debat om trivsel og rammer for børnefamilier. De slås ofte med flere udfordringer samtidig, og oplever frustration og rådvildhed, når de søger hjælp hos det offentlige, fordi deres udfordringer er komplekse og går på tværs af ressortområder som beskæftigelse, sundhed og socialområdet – og det er vores institutioner ikke indrettet til at håndtere i dag.
Derfor er det også rigtig godt, at Trivselskommissionen peger på vigtigheden af, at systemerne taler bedre sammen og at kommunerne får en fælles indgang – altså på tværs af sundhed, socialområde og børn- og unge. Det er der brug for.
Tidlige indsatser er afgørende
En anden del af løsningen på trivselsudfordringerne blandt de mest sårbare børn er ifølge Trivselskommissionen, at man politisk støtter organisationer, der arbejder med sårbare forældre, så de tilbydes den rette hjælp rettidigt og gratis til at kunne tage forældreskabet og opdragelsesopgaven på sig. Og i forlængelse deraf, at kommunerne skal arbejde mere systematisk med at opspore og afhjælpe mistrivsel blandt børn fra udsatte hjem. Også det er vigtige og rigtige initiativer. For vi ved, at tidlige indsatser virker.
Det ser vi hver dag i Mødrehjælpen, hvor vi har flere målrettede tilbud til sårbare gravide og nybagte forældre bl.a. i partnerskaber med Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Her får sårbare gravide tilbud om ekstra støtte fra socialrådgivere fra Mødrehjælpen og af jordemødre fra regionerne, så de får en mere helhedsorienteret hjælp. Det vil vi gerne brede ud til flere dele af landet.
Men vi ser desværre også, at forebyggelse ofte bliver nedprioriteret, når budgetterne strammer. Nu ligger bolden hos politikerne. Jeg håber, at anbefalingerne følges op med reel handling og investering i de børn, der har allermest brug for det.
Og jeg håber, at politikerne vil bruge anledningen som afsæt til at tænke hele vejen rundt om sårbare børnefamiliers behov, nedsætte en familiekommission og reelt få skabt bedre rammer for familierne gennem en samlet, socialt ansvarlig familiepolitik. Det har vi brug for.
