Langt fra alle børnefamilier er pressede - men dem der er, bliver i dag overset
Bragt i Berlingske i den 18. maj 2025
Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen
Er det blevet sværere at være børnefamilie i Danmark? Man skulle tro det, hvis man følger debatten. Sociale medier og avisklummer er fyldt med fortællinger om forældre, der balancerer på kanten af stress mellem job, Aula-beskeder og madpakker.
Men en ny, stor og repræsentativ undersøgelse, som Norstat har lavet for os i Mødrehjælpen, udfordrer nu den forståelse. Godt nok svarer over halvdelen af forældrene, at det generelt er svært at forene arbejde og familieliv. Men når vi spørger, hvordan de oplever deres egen hverdag, svarer hele 61%, at de har en god balance. Dermed afliver de de facto myten om, at det generelt er blevet hårdere at få en hverdag med job og familieliv til at gå op i børnefamilier.
De mest pressede er tavse
Der er selvfølgelig familier, som reelt er pressede og hvor presset er stort. Det gælder især for en særlig gruppe af familier – nemlig de 25%, hvor én voksen står med hele ansvaret.
For enlige forsørgere skal få en hverdag til at fungere i et samfund, der er bygget til familier med to. Det gør, at de langt oftere bliver presset på økonomi, helbred og adgang til støtte i hverdagen – fx ved sygdom, skiftende arbejdstider og mangel på pasning.
I 2024 var 22% af enlige forsørgere ifølge Danmarks Statistik økonomisk sårbare. Til sammenligning gjaldt det for ca. 6% af par med hjemmeboende børn. Læg dertil at flere enlige forsørgere er sygemeldte og dermed står mere på kanten af arbejdsmarkedet. Vores undersøgelse viser også, at enlige forsørgere oftere har et begrænset netværk at trække på, når de har brug for hjælp til fx indkøb eller pasning – 15% oplever ikke, at de har nogen at række ud til, hvis de har brug for hjælp. Det gælder kun for 5% af forældre i par.
Overskuddet er med andre ord småt og derfor er det heller ikke de pressede enlige forsørgere, der fylder i debatten om børnefamilier. For med en hverdag, hvor enderne knap hænger sammen, er der ikke energi til at deltage i kommentarsporet eller skrive debatindlæg. Og derfor er dem, der har størst behov, usynlige i den offentlige debat i dag.
Behov for en samlet familiepolitik
I stedet er det ofte de ressourcestærke familier, der får lov at sætte dagsordenen. Det er fortællinger om det store pres over de mange forventninger, de oplever, at man skal leve op til for at være en succes som forælder. Forventninger, som perfekthedskulturen på bl.a. sociale medier og en overvældende informationsstrøm har været med til at skabe. Der er ingen tvivl om, at det er en reel udfordring, men det er også et kulturelt problem, som kalder på kulturelle – ikke strukturelle – ændringer.
For strukturelt er der heldigvis sket mange forbedringer for familierne gennem de seneste år: Vi har fået bedre barsel, mere fritid og større fleksibilitet på arbejdet. Men det er forbedringer, som mange enlige forsørgere ikke har fået gavn af. Tværtimod udspringer mange af deres udfordringer ved, at de skal få en hverdag til at fungere i en struktur indrettet til to voksne i hjemmet.
I Mødrehjælpen møder vi hver dag forældre, der står alene med det primære ansvar. Over halvdelen af dem, der henvender sig i vores rådgivning, er enlige forsørgere. Og de har brug for rammer, der understøtter et familieliv med én forsørger. Derfor har vi tre konkrete forslag:
- Giv enlige forsørgere ret til flere barnets sygedage. Det vil gøre det lettere at få hverdagen til at hænge sammen.
- Giv enlige forsørgere med lavindkomstjob et fritidsfradrag og etabler fritidspas og -vejledere i alle landets kommuner. Det vil sikre, at flere børn får adgang til positive fællesskaber.
- Tilbyd enlige forsørgere, der er udfordret af alvorlig sygdom eller mistrivsel i familien, familiehjælp. Det vil lette presset i en udfordrende hverdag.
For vi er som samfund nødt til at ændre kurs. Ikke ved at tale problemerne op – men ved at handle der, hvor der reelt er problemer. Derfor har vi brug for en samlet, socialt ansvarlig familiepolitik, der skal rumme alle familietyper – også dem, der står alene.