Den fri abort kan på alle måder betragtes som en socialpolitisk revolution. Da aborten blev fri i Danmark for 50 år siden, var det banebrydende for kvinders ret til at bestemme over egen krop. Fra første dag har Mødrehjælpen sammen med andre gode kræfter kæmpet for, at danske kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop og deres personlige livssituation. Det er værd at markere og fejre. Men samtidig bør vi bruge 50-året til at få kigget abortlovgivningen efter i sømmene. Derfor hilser vi det velkomment, at Etisk Råd i år tager fat på drøftelser af abortloven, der i store træk ikke er blevet revideret, siden vi fik den.
Mødrehjælpen står ved kvinders side
Selvom retten til fri abort herhjemme for længst er vundet, og selvom ni ud af ti danskere bakker op om den fri abort, er samtalen om abort i praksis ikke fri.
For mange kvinder er abort forbundet med skyld og skam, og derfor er det vigtigt, at debatten om abortgrænsen ikke alene anskues som en frihedsrettighed, men også har blik for den psykologiske belastning, som det for mange kvinder er at skulle træffe beslutningen om abort.
Vi må ikke glemme, at vi også skal kunne tale om alt det svære, der følger med friheden til selv at vælge, om man vil sætte et liv i verden eller ej. Bare fordi valget er frit, er valget ikke let. Det er det for nogle – men ikke for alle.
Mange føler sig ensomme og kede af det. Og det, der for alvor fylder, er tankerne om omverdenen. Hvad mon min kæreste vil tænke? Tænker min familie nu, at jeg er uansvarlig? Og tør jeg nævne abort for min veninde, som er ufrivillig barnløs?
Tanker som vi ofte møder i vores abortsamtaler med kvinder og par, der er gravide og i tvivl. Vi driver nemlig landets eneste uvildige abortrådgivning, foruden den rådgivning unge kan modtage på Sexlinien. Igennem vores knap 400 årlige samtaler hjælper og støtter den enkelte kvinde til at træffe det valg, der er det rigtige for hende. Og vi støtter og rådgiver i forhold til de psykiske eftervirkninger, der kan opstå oven på aborten.
Bekymrende praksis i abortsamrådene
Men hvordan støtter vi så kvinder, der ønsker en abort efter 12. uge? Her er det op til et regionalt samråd at beslutte, om kvinder kan få den. Hvert år søger op mod 900 kvinder om en abort efter uge 12, enten fordi fosteret har en misdannelse, eller fordi kvinden af en række forskellige sociale grunde føler sig ude af stand til tage vare på et barn. Det kan være den enlige mor med tre børn eller forældre til et handicappet barn, der ikke har ressourcer til at tage vare på flere børn. I Mødrehjælpen mener vi, at Etisk Råd også bør drøfte Abortsamrådenes konstruktion, som synes ude af trit med virkeligheden anno 2023.
Først og fremmest fordi abortsamrådenes praksis i sager med sociale grunde til at søge en abort er problematisk. I en ny undersøgelse foretaget af to forskere fra Københavns Universitet fremgår det, at det primært er ansøgninger om senabort på baggrund af sociale eller etiske indikationer, der medfører afslag.
Her kigger abortsamrådet fx på kvindens netværk, bolig og økonomiske situation. Dette beskrives som en objektiv vurdering, og kvindens egen vurdering af sine ressourcer tages der ikke højde for. For nyligt dokumenterede Radio4, at kvinder med diagnoser eller depressioner flere steder i landet har fået afslag på anmodning om senabort. Det er et stort problem. Vi mener, at det bør vægte tungt, når kvinden er meget i tvivl om, hvorvidt hun kan tage vare på et barn. Som det er i dag, er abortsamrådene sammensat af en læge med gynækologisk speciale, en læge med speciale i psykiatri og en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse. I Mødrehjælpen mener vi, at det socialfaglige perspektiv bør indgå i alle afgørelser, således at der altid er en socialrådgiver repræsenteret i samrådene.
Derudover er det dybt bekymrende for kvindernes retssikkerhed, at der ikke er gennemsigtighed i forhold til vurderingskriterierne og man i praksis kan konstatere store forskelle på tværs af landet. Det vil sige, at samme begrundelser afstedkommer vidt forskellige afgørelser afhængig af om kvinden bor i Næstved eller Nyborg. At der ovenikøbet er en meget omfattende sagsbehandling i samrådene, står ikke mål med, at det reelt kun er ca. seks procent af kvinderne, der ender med at få et afslag.
Alt sammen tungtvejende argumenter for at nytænke abortsamrådene. Men abortsamråd må ikke stå alene. Vi svigter kvinderne, når de ikke tilbydes uvildig abortrådgivning både før og efter abort. En abort er ikke bare et medicinsk indgreb, der er også vigtige psykologiske aspekter, som kvinderne skal støttes i.
Uvildig abortrådgivning skal prioriteres politisk
Et af de helt centrale spørgsmål, vi bør stille her på den fri aborts 50-års jubilæum, er hvorvidt de kvinder, der står i et abortdilemma, får den fornødne hjælp. Mødrehjælpens begrænsede ressourcer står ikke mål med antallet af kvinder og par, der hvert år søger vores hjælp. Så hvor går de hen?
Først for lidt over et år siden fjernede sundhed.dk sin henvisning til Abortlinjen, der drives af Retten Til Liv, en organisation som er imod den fri abort. Abortlinjen køber sig dog fortsat til en topplacering, hvis man søger på ’abortrådgivning’ på Google. Imens modtager vi i Mødrehjælpen 300.000 kroner årligt til den akkrediterede, uvildige og faktabaserede rådgivning, vi tilbyder. Og det beløb er ikke blevet justeret i mere end 20 år. Det kan gøres bedre.
50-året for fri abort er en helt central lejlighed til at tage debatten og genbekræfte vores fælles værdier. Men hvis ikke vi aktivt gør en indsats for at fjerne det tabu, som abort stadig udgør for mange, og politisk prioriterer midler til uvildig rådgivning og oplysning, så overlader vi de danske kvinder til tvivlsomme søgninger på Google.
Debatindlægget blev bragt i Altinget 24. maj 2023
